23948sdkhjf

ATsolar bag kæmpe solcelleanlæg

Nord-Als Idrætscenter har investeret 3,7 mio. kr. i et stort solcelleanlæg, der nu dækker 3/4 af centrets energiforbrug.
For et år siden besluttede man hos Nord-Als Idrætscenter at investere i et solcelleanlæg. Det nu færdigmonterede solcelleanlæg dækker et tag-areal på 2.154 m2 fordelt på tre bygninger.

Anlægget er estimeret til at producere 281.952 kW/år, svarende til 76 % af idrætscentrets samlede energiforbrug. Allerede ved udgangen af juli måned har Nord-Als Idrætscenter rundet 100.000 kW siden monteringen.

Bevidst valg af lokalt firma
Opgaven lagde Nord-Als Idrætscenter hos den lokale virksomhed ATsolar. Valget af Sønderborg-firmaet var et bevidst valg, der skulle være med til at sikre lokale arbejdspladser:

- Vi har haft 5-6 personer i arbejde i omkring halvanden måned. Hvis flere gjorde det samme som os, kunne vi skabe endnu flere arbejdspladser. Og endnu vigtigere, arbejdspladserne kan skabes lokalt. Der er mange aspekter i opsætning af solceller, fortæller leder af Nord-Als Idrætscenter, Theodor Munch Knudsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094