23948sdkhjf

Grundsten lagt under bydel i træ

De kommende år bliver der bygget omkring 2.000 boliger i den nye bydel Fælledby. Holder planen står det første indflytningsklart i foråret 2025

For godt fire år siden besluttede PensionDanmark sammen med By & Havn at investere i udviklingen af en ny bydel i hovedstaden, Fælledby. Efter flere pauser og meget debat er byggeriet nu på vej, og nu er grundstensplaceringen netop blevet fejret på Amager.

- Det bliver en bydel, der med sine små pladser og byrum, tætte huse i forskellige københavnerhøjder bygget primært i træ med natur mellem husene inviterer til både byliv og udeliv. Grøn energi med solceller og planter på tagene. Fælledby får rigtig mange kvaliteter, som vi allerede nu kan glæde os til, udtaler Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), som deltog i placeringen af grundstenen.

Om Fælledby-projektet

Den færdige bydel skal huse 2000 boliger, to børneinstitutioner, en skole, et plejecenter og lokale butikker

25 pct. af boligerne bliver almene og med de almene boligorganisationer som bygherre

Fælledby vil udgøre i alt 219.000 kvm etageareal.

Omkring en tredjedel af området bliver genetableret som naturarealer.

Fælledby vil forventligt stå færdig i 2032 og de første indflytninger sker i 2025

Bygherre er projektselskabet Fælledby P/S, som ejes ligeligt af PensionDanmark og By & Havn.

Kilde: Fælledby P/S

Først byggerier klar næste år

De kommende år bliver der bygget omkring 2.000 boliger, hvoraf cirka 500 af boligerne bliver almene med Amager Fælleds natur som nærmeste nabo. 

Bydelen bliver primært opført i træ og ikke beton, ligesom man kun i begrænset omfang kan køre rundt i kvarteret, da veje og stier bliver bygget til gående frem for biler. 

Det første byggeri står planmæssigt indflytningsklart i slutningen af foråret 2025. 

Som en del af Fælledbys arbejde med bæredygtige tiltag er det ambitionen, at hele byområdet og de første boligbyggerier skal DGNB-certificeres til platin-niveau. 

Modulbyggers største ordre

Den nordjyske modulbygger Scandi Byg har fået til opgave at opføre 171 boliger i det såkaldte Nordøstlige nabolag og 180 studieboliger i det sydlige nabolag i Fælledby. 

Da opgaven blev præsenteret var der tale om virksomhedens største ordre til dato.

I oktober fortale topchef Torben Bloch Nielsen, at de mange moduler til denne første etape allerede stod færdigproducerede, pænt pakket ind på rad og række lige udenfor portene i firmaets største fabrik ved nordjyske Løgstør. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117