23948sdkhjf

Forsinket igen, igen: Oprensning af høfde 42 får endnu længere udsigter

Oprensningen af de af største giftdepoter i Danmark var oprindeligt planlagt at begynde i år, men efter endnu i udskydelse i udbudsrunden, kan det nu have lange udsigter

Under strandsandet mellem Harboøre og Thyborøn gemmer sig et af Danmarks største giftdepoter. 110 tons gifte og kemikalier er begravet i sandet ved Høfde 42 og har været det siden slutningen af 50’erne.

Selvom det i 2020 blev besluttet fra Christiansborg, at Høfde 42 skulle renses, er der fire år senere hverken styr på økonomien eller hvem, som skal stå for oprensningen.

Udskydes igen

Efter flere forsinkelser skulle den plan ellers ligge klar 24. januar i år. Men det kommer heller ikke til ske. Det bekræfter Bent Graversen (V), der er formand for Udvalg for Regional Udvikling i Region Midtjylland, overfor Radio4 Morgen

Region Midtjylland vil først til marts fremlægge økonomien bag oprensningen samt hvilken virksomhed, som har vundet udbuddet.

Først når udbuddet er færdig og virksomheden, der skal stå for oprensningen, er fundet kan der søges miljøgodkendelser, og det kan tage op imod et år at få.

Bent Graversen forklarer de mange forsinkelser med, at der skal være helt styr på økonomien, før de vil gå videre i processen.

- Vi var jo næsten på målstregen i efteråret 2022, men Putins invasion af Ukraine og den dertilhørende energikrise gjorde, at vi var nødsaget til at lave et nyt udbud, siger han til Radio4 Morgen.

Den forklaring giver den kendte lokalmand og miljøaktivist Bjarne Hansen fra Thyborøn ikke meget for.

- Det er ikke nemt for os som rent faktisk bor herude at se, hvad de egentlig foretager sig, andet end det er noget rod, de laver. De skylder os en forklaring, for det er os, som går rundt heroppe i det daglige, så de bør komme ud og sige, at det ikke går som planlagt. Jo bedre forklaring de giver, jo færre myter bliver der skabt, siger han til Radio4 Morgen.

Foregår efter bogen

Bent Graversen mener ikke, at Region Midtjylland kunne have gjort noget anderledes, og mener derfor heller ikke, at man kan kritisere dem for at nølet i processen indtil videre.

- Jeg er ret sikker på, at der her foregår lige efter forskrifterne. Christiansborg er også opmærksomme på det her. Hele verdens miljøarbejdere holder jo øje med succesen af det her. Så vores interesse er, at det skal gøres så godt som muligt. Og om det tager et halvt år mere, det er mindre vigtigt for mig.

Der ligger i alt omkring 110 tons gifte og kemikalier heriblandt syv tons kviksølv og 70 tons af nervegiften Parathion, der i dag er forbudt i Danmark og langt størstedelen af alle verdens lande.

Forureningen ved Høfde 42 opstod, fordi virksomheden Cheminova i 1950'erne lavede et depot på stranden ved Høfde 42 til virksomhedens kemikalieaffald. Det skete dengang med tilladelse fra staten.

I 2006 blev der etableret en spunsvæg af jern rundt om kemikaliedepotet, som i dag sørger for, at giftdepotet ikke siver ud i Vesterhavet.

Det er i dag forbudt at bade, dykke og fiske ved Høfde 42.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094