23948sdkhjf

Vestjyder vinder i Vallensbæk

Byggeriet af ny daginstitution til 35 mio. kr. bliver lagt i hænderne af Gråkjær

Entreprenørvirksomheden Gråkjær med base i Holstebro skal stå for arbejdet med en ny daginstitution ved Vallensbæk Skole. Det besluttede Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk Kommune på sit sidste møde i 2023.

Daginstitutionen bliver i to etager, skal være på samlet 1.162 kvm og får et produktionskøkken i hjertet af bygningen. På begge etager skal der indrettes rummelige fællesrum, som skal understøtte natur, kreativitet og motorisk udvikling.

- Selvom en ny daginstitution er dejlig, så er det indholdet, der betyder noget. Det betyder, at vi skal sikre at rammerne for den rette pædagogik og udvikling for børnene, siger Henrik Rasmussen (K), borgmester i Vallensbæk Kommune, i en pressemeddelelse.

Genbrugstegl

Vallensbæk Kommune har ifølge Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter, afsat 35 mio. kr. etablering til daginstitution.

I de fysiske rammer skal der være plads til mindst 100 børn fordelt på tre vuggestuegrupper med 12 børn i hver samt fire børnehavegrupper med 22 børn i hver.

Desuden vil den nye daginstitution ifølge kommunen få en landsbykarakter. Det indebærer blandt andet, at bygningen vil blive indpasset i det omkringliggende miljø med røde mursten og et klassisk sadeltag. Og så vil selve bygningen blandt andet bestå af genbrugstegl.

Byggeriet forventes påbegyndt i sommeren 2024, og daginstitutionen skal stå færdig i sommeren 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11