23948sdkhjf

Kæmper med jordskred i snestorm: Stopper med at køre jord

Snestormen påvirker arbejdet ved Nordic Waste i Ølst syd for Randers, men kommunen forventer at kunne følge med

I ugevis har Randers Kommunes folk kæmpet med det store jordskred, der er sket fra Nordic Waste' fabrik i Ølst. Snestormen har ikke gjort situationen lettere.

Sådan lyder meldingen onsdag eftermiddag.

Det skriver TV2 Østjylland.

- Snevejret betyder, at vi er nødt til at stoppe jordkørsel, mens indsatsen for at pumpe åen forbi området fortsætter, ligesom vi sikrer, at regnvandet fra området ikke kommer i åen, siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt i en pressemeddelelse.

- Med sådan en snestorm ville det være uansvarligt at sende en masse lastbiler med jord ud på vejene, hvor man i forvejen kæmper med sne og fygning. Derfor stopper kørsel med jord væk fra stedet, lyder det videre fra ham.

Kommunaldirektøren roser samtidig det arbejdende folk, der kæmper under svære betingelser.

- Det er et værre uvejr, og det er imponerende så flot, det bliver håndteret på stedet. Der arbejdes med sne fygende lige i ansigtet, siger Jesper Kaas Schmidt.

På selve skadestedet kører også dumpere med jord for at holde sydsiden af jordskredet i skak. Det fortsætter man med lidt endnu, men det vil formentlig inden længe heller ikke være forsvarligt længere.

- Jeg forventer, at også kørsel med dumpere på stedet vil være nødt til at stoppe midlertidigt. Heldigvis er vi så godt med, at vi godt kan tåle en pause på 20-24 timer, uden at det går ud over vores indsats med at holde sydsiden af jordskredet i skak, siger Jesper Kaas Schmidt.

Indsatsen for at pumpe Alling Å gennem rør forbi skadestedet fortsætter for fuld drift. Alle pumper er sat i gang og kører.

At pumperne kører er nemlig også den bedste måde at frostsikre dem på, lyder det fra Ramders Kommune.

For nuværende kan pumpekraften følge med vandmængderne.

Samtidig bliver der fortsat hentet regnvand, der er faldet ned over pladsen.

Det opsamles i bassiner og hentes af slamslugere og eventuelt med traktorer, så længe det er forsvarligt.ngivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078