23948sdkhjf

Aarsleff skal udvide havnen i Skagen

Per Aarsleff har indgået kontrakt med Skagen Havn i forbindelse med en udvidelse af havnens faciliteter.
Kontrakten, som har en værdi af 226 mio. kr., skal udføres i løbet af det kommende halvandet år og afsluttes i foråret 2015.

Projektet udføres i totalentreprise af Per Aarsleff og datterselskabet VG Entreprenør med virksomheden Rohde Nielsen som underentreprenør til uddybning af havnebassinerne. Design- og projekteringsarbejdet udføres af Grontmij.

Kontrakten består af etablering af to nye ydermoler med en samlet længde på cirka 1.500 meter. Det nye havnebassin uddybes til 11 meters dybde. Det opgravede sand skal indgå i kystfodringsarbejder til strande og revler nord og syd for Skagen Havn. Det forventes, at kystfodringsarbejderne indeholder cirka 340.000 kubikmeter sand.

Aarslef skal derudover etablere en ny 450 meter lang havnekaj og en 80 meter lang pierforlængelse med tilhørende kajudstyr og forsyningsinstallationer. Kontrakten indeholder desuden alle belægningsarbejder i forbindelse med etableringen af havnekajen.

Udvidelsen sker for at forbedre havnens faciliteter, så blandt andet krydstogtskibe og fragtskibe på op til 330 meters længde kan lægge til kaj i Skagen Havn. Havneudvidelsen er anden etape. I 2006/2007 udførte Aarsleff første etape med etableringen af et 11 hektar stort areal sydvest for havnen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11