23948sdkhjf

Byggecenterkæde udpeger tidligere Mærsk-topchef som bestyrelsesformand

Søren Skou afløser Christina Bruun Geertsen som formand for bestyrelsen i Bygma

Maersks tidligere mangeårige topchef Søren Skou bliver ny bestyrelsesformand for byggecenterkæden Bygma.

Han erstatter Christina Bruun Geertsen, som er advokat og ledende partner i firmaet Kromann Reumert. Hun fortsætter dog som menigt medlem af bestyrelsen, fremgår det af det centrale virksomhedsregister CVR.

Da Søren Skou tiltrådte som adm. direktør i Mærsk i 2016 faldt det sammen med, at Danmarks største virksomhed gik i gang med at afvikle alle sine olierelaterede forretninger, men i stedet for at skrumpe med afviklingen af olieforretningen, fik Søren Skou Maersk til at vokse i hans regeringsperiode. 

Da Søren Skou blev udnævnt til adm. direktør for Maersk i 2016, havde Maersk 80.000 medarbejdere. Da han forlod direktørstolen i 2022, havde havde rederivirksomheden langt over 100.000 medarbejdere og samtidig havde Maersk etableret sig som en af de største aktører i international logistik.

Søren Skou, blå båg

  • Søren Skou (f. 1964) er professionelt bestyrelsesmedlem, forhenværende administrerende direktør for A.P. Møller-Mærsk (2016-2022), Maersk Line (2012-2016). 
  • Har været tilknyttet A.P. Møller-Mærsk-koncernen siden 1983. 
  • Søren Skou er formand for Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. 
  • Næstformand for Nokia OY
  • Indtræder i bestyrelsen for Controlant hf. den 1. januar 2024. 
  • Uddannet: Maersk International Shipping Education (A.P. Møller-Mærsk 1987), HD i afsætning (Handelshøjskolen i København 1991), MBA (IMD 1997).
  • Bestyrelsesformand for Bygma A/S fra dec. 2023. 

C.W. Obel

Licitationens søstermedie Wood Supply ville gerne havde spurgt Bygma A/S, om Søren Skous opdrag er at sende Bygma på en lignende vækstrejse, som Maersk oplevede i Skous regeringsperiode, men Bygmas presseansvarlige Lasse Weien Svendsen oplyser skriftligt, at man ikke vil kommenterer på udnævnelsen af Søren Skou som bestyrelsesformand. 

Søren Skou skal i øvrigt stå i spidsen for en bestyrelse, som har taget stilling til en flot årsrapport dette år. 

Såvel Bygma A/S som ejerkoncernen Bygma Gruppen passerede i 2022 endnu en milliardmilepæl. 

Omsætningen i Bygma A/S voksede til 8,3 mia. mod 7,9 mia. i 2021, mens ejerkoncernen kom ud af året med en omsætning på 11,6 mia. kr. efter en organisk vækst på 8,2 pct. 

Bygma A/S havde i 2022 et driftsresultat på 539 mio. kr.

BYGMA A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 8301,3 7912,0 6968,9
Bruttofortjeneste 1529,6 1628,9 1372,5
Resultat af primær drift 538,8 672,3 501,7
Resultat før skat 529,9 670,4 491,5
Årets resultat 409,2 521,2 382,2
Balancestatus 3869,4 3617,2 3155,8
Egenkapital 2110,7 1997,4 1774,7
Antal ansatte 1712 1657 1589
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141