23948sdkhjf

Kæmpe erhvervspark vokser

Næste fase af 900.000 kvm erhvervsparkbyggerier nær den faste Femern-forbindelse har fået grønt lys

Tæt på den nye Femern Bælt tunnel, nær Maribo på Lolland, ligger et af Danmarks største erhvervsparkbyggerier, den cirka 900.000 kvm Erhvervspark Maribo. Nu både vokser projektet og skifter navn.

For ganske nyligt fik den anden af projektets tre faser et juridisk bindende ”go” fra politisk hold. Den kommende anden fase omfatter en cirka 193.000 kvm stor byggegrund.

- På denne baggrund er det nu muligt at tildele byggetilladelser, fortæller Andreas Fuchs, adm. direktør for Robert C. Spies Nordics ApS, i en pressemeddelelse

Dermed kan virksomheder inden for logistik-, transport-, kontor- eller serviceydelser etablere sig på byggearealet med en nettostørrelse på 170.000 kvm. 

Og den første ”tilflytter“ har allerede meldt sig. Det drejer sig om byen Maribo, der vil oprette et museumslager. 

Første og tredje fase

Erhvervsparkprojektets første fase er allerede afsluttet. Den tyske investor og projektudvikler fra Bremen Peper & Söhne så for knapt et år siden sit snit til at opkøbe et areal på cirka 50.000 kvm formidlet af den tyske ejendoms- og projektudviklingskonsulent Robert C. Spies Nordics.

På stedet vokser nu et område med håndværks-, erhvervs-, logistiske og let-industrielle faciliteter frem under navnet ”HUB 48 Maribo“. Andre dele af den store erhvervsgrund er også solgt.

Lokalplanen for projektets tredje og sidste fase forventes godkendt henimod slutningen af 2024 eller starten af 2025, hvor det perspektivisk drejer sig om et areal på omkring 400.000 kvm med et nettoareal på op til cirka 290.000 kvm.

Nyt navnet

Og så tilbage til navnet. 

Nordic Business Hub hedder erhvervsparken nu. Ifølge folkene bag en navneændring der ”skal manifestere den på det internationale landkort.”

- Med rebrandingen af projektet ønsker vi på den ene side at betone lokalitetens strategiske placering i international kontekst – og på den anden side understrege det enorme udviklingspotentiale, som dette enestående byggeprojekt besidder, udtaler Andreas Fuchs.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102