23948sdkhjf

Ny strategi gav vækst hos Multi-Byg

Et kompetenceudviklingsforløb gennem Væksthus Nordjylland var en øjenåbner for Aalborg-virksomheden.
På trods af krisen i byggebranchen er det lykkedes Multi-Byg at fastholde sorte tal på bundlinjen i de seneste år. En del af æren tilskriver Aalborg-virksomheden et særligt kompetenceudviklingsforløb, som virksomheden har været igennem.

Her har ejerleder Dennis Skagen og alle virksomhedens mellemledere været under kærlig behandling af Væksthus Nordjylland, konsulenthuset Fremdift og Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling. Gennem uddannelsesdage og individuel sparring blev ledelsesteamet styrket inden for forretningsudvikling, ledelse og service management. Det skriver Væksthus Nordjylland på sin hjemmeside.

Dennis Skagen kalder selv forløbet for lidt af en øjenåbner, og en af konklusionerne på forløbet blev, at mellemlederne i virksomheden skulle styrkes i deres lederroller.

Efterfølgende er det blevet designet et videre udviklingsforløb, som blandt andet har mundet ud i en ny vækststrategi for virksomheden, der strækker sig frem til 2015.

- Der er flere tydelige beviser på, at udviklingsprocessen allerede har haft afgørende betydning for Multi-Byg A/S. Vi har igennem hele krisen leveret sorte tal på bundlinjen og strategielementerne på processer og mellemledelse er ved at blive implementeret. Multi-Byg A/S nåede allerede i 2012 sin strategiske ambition, som var at øge omsætningen med 25 procent, siger Dennis Skagen til Væksthus Nordjyllands hjemmeside.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084