23948sdkhjf

Nye boliger tilpasses lokalplanen

Roskilde kommune og arkitekt Dorte Olsen er klar med en skitse over det nye byggeri på Frøbel-grunden, så det er i overensstemmelse med kommunalplanen.
Kommunen har tilbage i 2012 gennemført en indledende offentlig høring og har efterfølgende samarbejdet med grundejeren om at udarbejde et skitseforslag som udgangspunkt for den videre planlægning.

Skitseforslaget er vist i lokalplanen som et forslag til, hvordan området kunne udbygges med de nye rammer, som kommuneplantillægget giver mulighed for.

Kommunen har nu vurderet, at lokalplanområdet udbygges mest hensigtsmæssigt, når det gives mulighed for en gradvis øgning af bygningshøjden fra øst mod vest, dvs. at bebyggelsen kun må være i ét plan langs Ibsgården og op til 4 planer mod Bernadottegården.

Derfor er der i lokalplanen fastlagt en række delområder, der angiver, hvor højt der må bygges inden for de enkelte delområder. Mod nord er der angivet et delområde, som fastlægger, at området skal fremstå som en markant grøn kile, hvor der ikke må bebygges.

Fakta om boligprojektet
Lokalplanen giver mulighed for, at der i området kan opføres ca. 80 nye boliger fordelt på rækkehuse i 1, 2 og 2½ planer samt etageboliger (lejligheder).
Forslag til lokalplan 602 for boliger ved Ibsgården og H. H. Kochsvej og kommuneplantillæg 29 fremlægges til offentlig høring fra 5. juli til 6. september 2013.
Der bliver afholdt borgermøde om forslaget den 13. august kl. 19i kantinen på Rådhuset, Rådhusbuen 1, Roskilde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094