23948sdkhjf

Trælastkæde lukker afdeling

Trælasten, med aktiviteter i Jylland og på Fyn, lukker en af sine butikker.
Seks afdelinger bliver til fem, når Trælasten i denne uge lukker ned i Gødding Mølle mellem Vejle og Billund. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

- Der er generelt stadig for lidt byggeaktivitet som følge af krisen. Vi sælger stort set kun til store projekter, så vi har ikke nok daglig aktivitet i butikken til at fortsætte med at drive lageret i Gødding Mølle som nu, siger indehaver Henrik Thomsen til avisen.

Han fortsætter selv som byggerådgiver ved afdelingen i Vejen, hvorfra han vil bestræbe sig på at servicere området som hidtil. De øvrige tre fastansatte er blevet afskediget som følge af lukningen. Ifølge Henrik Thomsen vil alle leveringer som hidtil ske fra logistikcentret i Rødding og vil således ikke være påvirket af lukningen.

Trælasten vil fremover have afdelinger i Gørding, Rødding, Vejen, Kolding og Nørre Åby.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094