23948sdkhjf

Vælger ny rådgiver på kommende metrolinje

Metroselskabet har endnu en rådgiver om bord på en potentiel metrolinje

Cowi skal med landinspektørfirmaet LE34 som underrådgiver hjælpe Metroselskabet med rådgivningsopgaven på areal- og rettighedsområdet i forbindelse med forberedelserne af en mulig ny metrolinje, M5.

Læs også: Specialist går i dybden ved mulig metrolinje

- Det er afgørende, at vi har rådgivere på areal- og rettighedsområdet, der kan hjælpe med at sikre projektets arealbehov og samtidig være i god proces og dialog med de naboer, som muligvis berøres, udtaler Mathias Mark Bornæs, enhedschef i Metroselskabet, i en pressemeddelelse.

- Cowi har vist god forståelse for kompleksiteten i opgaven, herunder hvordan man kan tænke bæredygtighed ind i projektet, tilføjer han.

Rådgivningsopgaven omfatter blandt andet planlægning og udførelse af ekspropriationer i forbindelse med en mulig etablering af M5. Hertil kommer dialog med lodsejere, naboer, udviklere og andre om metroprojektet.

Med den nye kontrakt er endnu en rådgiver om bord på M5-projektet.

Læs også: Rådgiver kædet sammen med rocker-fusk: - Vi blev ført bag lyset

Tidligere i år blev et konsortium bestående af Cowi og Arup valgt som rådgiver på miljøkonsekvensvurdering, ledningsomlægninger og anlægsprojektering.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.104