23948sdkhjf

Designa-optimisme trods nyt underskud

Den midtjyske køkkenvirksomhed har nedbragt omkostningerne markant, og det giver tro på overskud for første gang siden 2008.
- Klart utilfredsstillende.

Sådan betegner Designa-ledelsen udviklingen i regnskabsåret 2012, hvor sidste års underskud på 16,6 mio. kr. blev fulgt op med et endnu større underskud på knap 23,9 mio. kr.

Omsætningsmæssigt nåede Designa stort set niveauet fra 2011, men hensættelser samt nedskrivninger på aktiviteter i Danmark og Norge har påvirket resultatet i meget væsentligt omfang.

- Vi har skåret en hel masse bort i 2012, og det er den primære årsag til det negative resultat. Men samtidig får vi betydeligt lettere ved at lave positive resultater fremadrettet. Vi har en del udgifter, der falder bort allerede her i 2013, og det gør, at vi tror på overskud, fortæller Designas stifter og ejer, adm. direktør Henning Christensen, til Building Supply.

- Vores problem har været, at vi nærmest havde for meget succes op igennem 00’erne, hvor vi foretog markante investeringer i bygninger og maskiner for at følge med efterspørgslen. Vi havde naturligvis en formodning om, at væksten ikke ville fortsætte i samme tempo, men når køkkenbranchen i løbet af kort tid mister 40 procent af sin omsætning, så er det svært, fortsætter han.

Følger budgettet
I et forsøg på at få nye input ind udefra hentede Designa tidligere på året erhvervsmanden Claus Astrup-Larsen ind som ny bestyrelsesformand, og ifølge Henning Christensen er det nye samarbejde kommet godt fra start:

- Vi arbejder med flere nye tiltag. Det er spændende, og jeg mærker, at det skaber gejst blandt både ledere og medarbejdere, siger han.

Med 2012-resultatet er Designas egenkapital faldet til blot 86.000 kr., men Henning Christensen understreger, at den finansielle situation er under kontrol. Indtil nu følger virksomheden sit budget for 2013, og den igangsatte turnaround forventes at sikre grundlaget for en langsigtet positiv resultatudvikling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093