23948sdkhjf

17 firmaer vinder entrepriser på Kolding Sygehus

Region Syddanmark har sat navn på de entreprenører, der skal stå for næste fase af sygehuset i Kolding, som udbygges for 912 mio. kr.
17 firmaer, heraf cirka halvdelen fra lokalområdet, var med på listen da regionsrådet i Region Syddanmark mandag offentliggjorde, hvem der skal stå for den næste fase af udbygningen af sygehuset i Kolding.

Denne fase af udbygningen omfatter blandt andet en ny fælles akutmodtagelse, en ny seks-etagers sengebygning, som bygges oven på den eksisterende bygning og en ny hovedindgang.

Udbuddet var delt op i 22 entrepriser og dækker alt fra råhus, facader og tagdækning til tømrerarbejde, gulve og inventar. Budgettet for denne fase er 740 mio. kroner. I alt skal sygehuset i Kolding udbygges for 912 mio. kroner.

Nu tager vi hul på næste fase
- Det glæder mig meget, at så mange lokale håndværkere skal være med til at udbygge sygehuset i Kolding til trekantsområdets store akutsygehus. Vi får skabt lokale arbejdspladser – og vi får skabt dem nu. Det er fremragende i en tid, hvor byggebranchen har det svært, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

I øjeblikket er man i fuld gang med at etablere flere P-pladser ved Kolding Sygehus, rive nogle af de eksisterende bygninger ned og omlægge installationer.

Når første spadestik er taget i august, kan entreprenørerne rykke ind på sygehuset og starte arbejdet med det omfattende byggeri.
Det nye akutsygehus i Kolding står helt færdigt ultimo 2015 og er klar til indflytning og drift i foråret 2016. Derefter skal de eksisterende bygninger renoveres frem til 2017.

Her er vinderne i anden fase:


Råhus (Fælles Akutmodtagelse)
EMR Murer og Entreprenører A/S

Råhus (Sengebygning og ny hovedindgang)
Løgten murer og entreprenører A/S

Facader (Fælles Akutmodtagelse)
Tarpgaard ApS

Facader (Sengebygning og ny hovedindgang)
H.S. Hansen A/S

Tagdækning (Fælles Akutmodtagelse)
Phønix Tag Vejle A/S

Tagdækning (Sengebygning og ny hovedindgang)
STB Byg A/S

Tømrer (Fælles Akutmodtagelse)
Egil Rasmussen A/S

Tømrer (Sengebygning og ny hovedindgang)
Raunstrup Tømrer A/S

Gulve (sengebygning, hovedindgang og Fælles Akutmodtagelse)
Burcharth Gulventreprise A/S

Inventar
Zystm A/S

Maler (sengebygning, hovedindgang og Fælles Akutmodtagelse)
Matthiesen - Dit Sønderjydske Malerfirma ApS

VVS
Wicotec Kirkebjerg A/S

El
Bravida A/S

Generator
Atek Teknik A/S

ADK/AIA (adgang/alarm)
G4S A/S

Storkøkken
Oluf Brønnum & Co A/S

Gartner
M.J. Eriksson A/S
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079