Katastrofal mangel: Faglærte oplever rekordlav ledighed

Ledigheden blandt faglærte er på sit laveste niveau nogensinde. Det er ikke kun godt nyt

En rekordlav ledighed blandt faglærte får nu flere til at råbe vagt i gevær. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser ny analyse nemlig, at den forventede fremtidige mangel på faglærte ikke længere er så fremtidig som først antaget.

Med en ledighed på 2,1 pct. har danske faglærte ikke alene den laveste ledighed nogensinde målt. De erhvervsuddannede er også dem, der oplever den laveste ledighed blandt alle grupper på arbejdsmarkedet, og hos Arbejdernes Erhvervsråd, der står bag den nye analyse, mener analysechef Emilie Agner Damm, at tallene vækker bekymring.

– Vores arbejdsmarked står med en kæmpeudfordring. Vi ved fra tidligere fremskrivninger, at der kommer til at mangle omkring 100.000 faglærte i 2030, men de nye tal viser, at der allerede nu er tegn på mangel på faglært arbejdskraft. Det giver risiko for flaskehalse på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne allerede nu kan mærke manglen på faglærte, udtaler analysechefen i en pressemeddelelse.

Katastrofal mangel

Problemet genkender man i flere af landets virksomheder, blandt andet hos entreprenørkæmpen NCC.

– Der er ingen tvivl om, at det er et kæmpe problem. I dag oplever vi, at det ikke kun er et problem at finde kvalificerede faglærte. Det er også et problem at få lærlinge, så vi står med en enorm og akut udfordring, som jeg desværre kun tror, bliver værre og værre, sagde Louise Sjøntoft, HR-direktør i NCC Danmark, mandag til Børsen.

Lignende toner lød i samme forbindelse fra Henrik Ussingkjær, produktionschef på Engskov Maskinfabrik.

– Manglen på kvalificerede metalarbejdere er katastrofal. Der kommer stort set ingen henvendelser, og de henvendelser, der kommer, især i forhold til industriteknikere, er henvendelser fra folk, der aldrig har været i nærheden af en moderne industrimaskine, fortalte produktionschefen, hvis jagt på en industritekniker resulterede i bare én enkelt ansøgning, der desuden kom fra en snedker.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd finder analysechefen tallene bekymrende i en grad, der kalder på politiske initiativer.

– Ledigheden blandt faglærte er virkelig lav, og det kalder på politisk handling. For få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Det betyder, at det for eksempel bliver svært at sikre kvalitet i velfærden, når der bliver mangel på social- og sundhedsmedarbejdere, og det bliver svært at gennemføre den grønne omstilling uden tilstrækkeligt med faglærte med tekniske kompetencer, siger Emilie Agner Damm.

Fremryk investeringerne

Erhvervsuddannelserne har længe kæmpet med dalende elevtal, og det har medført besparelser og nedskæringer på uddannelsesstederne. En tidligere analyse viser ifølge AE, at erhvervsuddannelserne har mistet i alt 1,8 mia. kr. i de årlige budgetter siden 2010, svarende til hver fjerde krone af erhvervsuddannelsernes samlede budgetter i 2010.

– Hvis erhvervsuddannelserne skal fremstå som et attraktivt uddannelsesvalg, der kan tiltrække flere elever, både unge og voksne ufaglærte, er der brug for nogle saltvandsindsprøjtninger. Regeringen har derfor fat i den lange ende, når den vil investere i erhvervsuddannelserne, siger Emilie Agner Damm.

I juni indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en reform af universitetsuddannelserne, hvori der blev udmøntet midler til erhvervsuddannelserne, og i forbindelse med sit finanslovsforslag for 2024 foreslår regeringen at tilføre erhvervsuddannelserne yderligere midler.

Samlet foreslår regeringen at tilføre erhvervsuddannelserne 300 millioner kroner i 2024, stigende til 700 millioner kroner i 2025, 800 millioner kroner i 2026 og 900 millioner kroner årligt fra 2030. Fra AE’s side opfordres der til at speede op for tempoet.

– De 900 millioner kroner, som regeringen vil investere i erhvervsuddannelser fra 2030 er den rigtige medicin, men vi vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det er hurtigt nok, at pengene kommer ud og arbejder på erhvervsskolerne. Allerede nu har vi brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, så vi opfordrer regeringen til at fremrykke den fulde indfasning, siger Emilie Agner Damm