23948sdkhjf

Efter opkøb: Sjællandsk tegnestue skifter navn

Integrationen af sjællandske Mangor & Nagel i den Aarhus-baserede ejer Aart er nu tilendebragt

I 75 år har Mangor & Nagel sat sit navn på utallige arkitekttegninger. Men fra i dag er det slut. 

Den sjællandske arkitektvirksomhed skifter således navn til Aart - og tager dermed navn efter firmaet, som overtog ejerskabet i april 2022.

- Navneskiftet har været planen siden opkøbet, og tidspunktet er rigtig nu, siger Torben Skovbjerg, adm. direktør og medstifter i Aart, i en pressemeddelelse. 

- Det seneste halvandet år har vi brugt på at integrere vores to virksomheder og etablere relationer og samarbejder på tværs af vores kontorer – både internt, til kunder og til samarbejdspartnere, tilføjer arkitektdirektøren.

Med mere end 300 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm, Roskilde og Frederikssund er Aart i dag blandt landets større arkitektvirksomheder.  

- Siden opkøbet er vi blevet bekræftet i, at vi supplerer hinanden godt – både kulturelt, forretningsmæssigt og fagligt, siger Torben Skovbjerg.

- Vi har gensidigt lært meget af hinanden allerede, og med Mangor & Nagel fuldt integreret i Aart har vi skabt et stærkt udgangspunkt for udviklingen af vores virksomhed, hvor vi er endnu bedre rustet til at udvikle vores eksisterende ydelser og også se ind i nye markeder og forretningsområder på tværs af hele Danmark og hele Skandinavien, fortsætter han.

Efter Aarts køb af Mangor & Nagel er der allerede sket ændringer på topplan. Fra oktober 2022 overtog Jakob Andersen stillingen som adm. direktør i arkitektfirmaet efter Bente Priess Andersen.

Navneskiftet er gældende fra i dag, 28. september 2023.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125