Direktør: Det her koster arbejdspladser
Hvis en straftold på kinesiske solceller på 47,6 procent bliver en realitet fra 6. august, vil der ikke blive solgt et eneste solcelleprojekt i Danmark, lyder det fra direktøren i energivirksomheden WellMore.
Modelfoto/Colourbox.
Han er som flere andre i solcellebranchen fortørnet over, at EU-Kommissionen nu har valgt at indføre den straftold, som de varslede allerede i starten af marts i år. Tolden er indtil videre midlertidig og betyder, at solpaneler, solceller og solwafere fra Kina frem til 6. august vil få pålagt en told på 11,8 procent – en procentsats, der fra 6. august stiger til 47,6 procent.
Læs også: Så kom straftolden på solceller
- Det rammer os selvfølgelig, det er der ingen tvivl om. Det er sådan, at med den lovgivning, som, vi tror, er gældende nu, så kan vores private kunder lægge solcelleanlæg på deres bygninger og regne med en netafregning på 1,30 kroner per kilowatttime i ti år. Og med det nuværende prisniveau kan man lave projekter for vores kunder, hvor der er en tilbagebetalingstid på lige under ti år – og det går lige rundt. Med straftolden på de 11,8 procent – jamen i realiteten kan vi ikke få det til at hænge sammen. Det bliver tæt på umuligt at lave et regnestykke, der ser attraktivt ud, lyder det fra Alex Petersen, der understreger, at en told på 47,6 procent på det nærmeste vil slå solcellebranchen i Danmark tilbage til start.
- 47,6 procent, så er det i hvert fald slut med de kinesiske solcelleanlæg, siger Alex Petersen til Building Supply.
Heldigvis for WellMore har virksomheden flere ben at stå på, end bare solcelledelen, og Alex Petersen forventer da også, at de offentlige instanser forsat vil investere i grøn solenergi.
- Men det private marked dør. Virksomhedernes økonomi skal jo hænge sammen, i det offentlige tænker man anderledes på det, der tænker man mere grønt, så det marked dør formentlig ikke helt, men det vil blive reduceret, forudser han.
Fra eventyr til mareridt
Det så ellers så lovende ud for solcellebranchen henover foråret og sommeren sidste år, hvor danskerne på det nærmeste kastede sig over de små private solcelleanlæg, der var gået hen og blevet en rigtig god forretning. Og det eventyr fik WellMore også sin andel i. Virksomhedens solcelleafdeling eksploderede således i løbet af kort tid fra fire fuldtidsansatte til 40 og med de eksterne installatører var antallet oppe omkring de halvtreds.
- Det gik jo rigtig godt – måske også for godt, men det fik jo så også en ende, siger Alex Petersen, der i dag har otte fuldtidsansatte i solcelleafdelingen og forsat beskæftiger enkelte eksterne installatører.
Først kom solcelleforliget kort før jul, hvilket gjorde det mindre attraktivt for de private husstande, at sætte solceller på tagene. Til gengæld gjorde forliget det mere attraktivt at investere i større solcelleanlæg til erhverv.
Tanken var den gang, at de store anlæg skulle op på tagene af især erhvervsbygninger, men et hul i loven, som siden har givet anledning til en del kritik og sågar en ”næse” til klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard, betød, at blandt andet en række investeringsselskaber så en god forretning i at opkøbe landbrugsarealer og opstille solceller her.
Dette hul i loven stod til at koste staten store støttesummer, derfor besluttede partierne bag energiforliget, at lappe hullet ved at ændre i støtten, så det fremover kun var store tagbaserede solcelleanlæg, der modtog den høje støtte. En beslutning, der faldt som en bombe i store dele af solcellebranchen, der kun lige var begyndt at opbygge et nyt forretningsgrundlag efter at markedet for de små private solcelleanlæg fik en brat opbremsning i slutningen af 2012.
WellMore var en af de virksomheder, der kom i klemme, da støtten til de store landbaserede solcelleanlæg med ét blev kraftigt reduceret.
- Vi måtte annullere 40 ordre, der samlet havde en værdi på et trecifret millionbeløb, fortæller direktøren og tilføjer, at virksomheden desuden havde en håndfuld projekter, der var kommet så langt i processen med blandt andet godkendelse, at man nu håber på, at de kan få dispensation.
Forstår ikke kommissionen
Med Europa-Kommissionens beslutning om at pålægger kinesiske solceller en antidumpingtold, er vilkårene for virksomhederne i den danske solcellebranche endnu engang blevet ændret radikalt, og det får nu Alex Petersen fra WellMore til at sætte spørgsmålstegn ved kommissionens beslutning.
- Jeg forstår ikke kommissionen. Jeg mener beslutningen bliver taget på et forkert grundlag. Jeg tror, det vil komme til at koste flere arbejdspladser end det redder. Og så tror jeg, at en handelskrig med Kina, som det her unægtelig ender i, vil være torskedumt, der ender ikke med at være nogen vindere, siger han.
Ifølge den pressemeddelelse, som Europa-Kommissionen udsendte i sidste uge i forbindelse med antidumpingtolden, er det kommissionens forventning, at tolden vil være med til at sikre arbejdspladser i den europæiske solcellebranche. Men den forventning deler Alex Petersen ikke.
- Jeg er overbevist om, at i Danmark er det i hvert fald ikke tilfældet og dermed formegentligt heller ikke i store dele af Europa - simpelthen fordi størstedelen af arbejdspladserne handler om installation. Jeg vil tro, der er nogle solcelleproducenter, der har lavet et godt lobbyarbejde nede i Bruxelles.
Og det er da også netop i solcelleproduktionen, at EU-Kommissionen satser på at kunne sikre de omkring 25.000 eksisterende arbejdspladser, mens der er en erkendelse af, at tolden i første omgang vil betyde færre job inden for installation af solcelleanlæg.
Giv os en langsigtet strategi for solceller
Det seneste års turbulente solcelleeventyr eller mareridt, om man vil, får nu direktøren for WellMore til at efterlyse klare linjer for solcellebranchen.
- Jeg efterlyser en konsekvent langsigtet og holdbar strategi for solceller i Danmark, så branchen har noget at rette sig efter. Det virker for os, som om fokus lægger udelukkende på vindmøller. Mens solceller umiddelbart er den bedste form for vedvarende energi, fordi solcellerne producerer, mens samfundet er i gang, og der er brug for strømmen, siger Alex Petersen afsluttende til Building Supply.
