Regeringen vil have håndværkere ud af gymnasiernes skygge
Der er akut behov for faglært arbejdskraft, og det vil stige i fremtiden. Derfor har regeringen afsat en stor sum penge, som også skal mindske frafaldet.
Ni ud af ti gennemfører deres gymnasieuddannelse, mens kun seks ud af ti gennemfører deres erhvervsuddannelse. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet.
De tre partiledere i regeringen besøger torsdag uddannelsesinstitutionen Next for at tale med nogle af de kommende håndværkere. Økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil give håndværkerne flere muligheder.
- Vi skal styrke uddannelserne rent økonomisk, men vi skal også sikre de ting, som er vigtige for de unge mennesker. Det handler om indgange og udgange.
- Vi skal sikre, at man ikke binder sig fast til en karrierevej, hvilket er noget, der fylder for mange af de unge mennesker, jeg har talt med. Vi skal sikre, at man kan vælge andre veje i livet, hvis man har brug for det undervejs, siger han.
Regeringstoppen fortsætter deres rejse rundt i hele landet, hvor de besøger uddannelsesinstitutioner eller virksomheder og holder store vælgerarrangementer.
Et af emnerne er, hvordan der skaffes og fastholdes flere håndværkere.
Eleverne på landets erhvervsskoler er betydeligt ældre end de nystartede på gymnasierne, men frafaldet på landets erhvervsskoler er langt højere end på boglige ungdomsuddannelser.
SVM-regeringen har afsat 900 millioner kroner årligt til området. Det indfases frem mod 2030. Det er en del af forslaget til næste års finanslov og svarer til et løft på cirka ti procent i 2030 i forhold til sidste år.
Pengene skal blandt andet gå til udstyr og bedre undervisning samt at styrke det sociale miljø.
Sidste år skrev 250 lærlinge og nyuddannede under på et fælles opråb, hvori de berettede om alt for dårlige forhold på erhvervsuddannelserne.
Ellemann-Jensen erkender, at politikerne ikke har været gode nok til at tale håndværkerne op.
Omkring halvdelen af pengene til området tages fra universiteterne. Det er naturligt ifølge Ellemann-Jensen.
- Vi bliver nødt til at se på, hvilke uddannelser vi har brug for, og hvilke kompetencer vi mangler. Vi ser på, hvad dansk erhvervsliv og den offentlige sektor mangler. Det er i højere grad mennesker, der har en erhvervsuddannelse, siger han.
/ritzau/
