23948sdkhjf

Med sanserum og mindre tvang: 21.000 kvm specialiseret sygehus når milepæl

De private partnere bag psykiatrien ved universitetshospital i Odense har både bidraget med økonomi og været en del af udviklingsprocessen i forhold til byggeriet

Entreprenørfirmaet A. Enggaard, pensionsselskabet Velliv og Region Syddanmark kunne onsdag den 23. august fejre rejsegilde på Psykiatrisk Afdeling i Odense.

De 21.000 nye kvm kommer til at give helt nye muligheder for behandling og for samarbejde på tværs af specialer, og den store nye psykiatriske afdeling bliver bygget som en integreret del af det nye OUH, så overgangene og samarbejdet mellem somatik og psykiatri bliver tætte og glidende.

Den voksenpsykiatriske afdeling finansieres, opføres og drives i et offentligt-privat partnerskab (OPP). Partnerskabet blev indgået i 2021 mellem Region Syddanmark og de private partnere i projektet, Velliv og A. Enggaard.

De private partnere har foruden det økonomiske bidrag også været en del af udviklingsprocessen i forhold til byggeriet.

- Vores partnere har videreudviklet på blandt andet sengestue-konceptet, som var en del af udbudsmaterialet, siger formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark Karsten Uno Petersen (S), i en pressemeddelelse.

- De mange valg og prioriteringer er blevet finpudset i samarbejde mellem region og OPP-holdet og er blot ét eksempel på det samarbejde, der har karakteriseret vores fælles projekt, tilføjer han.

Den nye 21.000 kvm store bygning kommer blandt andet til at rumme 142 sengestuer, som er placeret i grundplan, så alle patienter har direkte adgang til udearealerne. Ud over sengeafsnit skal bygningerne også huse Center for Digital Psykiatri, ECT-behandling og forsknings- og uddannelsesenheder.

I det nye byggeri kommer patienterne til at kunne være på den samme afdeling under hele deres indlæggelse, uanset hvordan deres tilstand ændrer sig under opholdet.

- De nye moderne rammer er skabt, så de blandt andet kommer til at understøtte vores fokus på at reducere tvang. Samtlige afsnit får deres eget sanserum, og vi får udearealer, hvor vi får mange forskellige muligheder i forhold til både nyttehave og motion, men også dyrke det rekreative ophold i naturen, siger formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark Mette Bossen Linnet (V).

Når det samlede nye OUH står færdigt, vil det være med en fælles akutmodtagelse, som tager imod patienter med somatisk såvel som psykiatrisk sygdom, ligesom der bliver etableret et fælles sengeafsnit til behandling af patienter med spiseforstyrrelser.

Efter planen får Region Syddanmark nøglerne overrakt af OPP-leverandøren sidst i 2024, så afdelingen kan tages i brug samtidig med det nye OUH.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109