23948sdkhjf

Konstruktørforeningen indtræder i Værdibyg

Samarbejdet skal styrke kendskabet til Værdibygs arbejde

Der har været god dialog gennem flere år, men nu har Konstruktørforeningen og Værdibyg fået ”papir på hinanden". 

Konstruktørforeningen er indtrådt i Værdibyg på lige fod med DI Byggeri, Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, BAT Kartellet, Tekniq arbejdsgiverne og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

- Vi har i mange år haft et rigtig godt samarbejde med Konstruktørforeningen, så vi er glade for, at vi nu kan bringe foreningen og deres medlemmer endnu tættere på Værdibyg. Bygningskonstruktørerne sidder typisk lige midt i byggeprocesserne og har derfor en rigtig god fornemmelse for, hvor skoen trykker og hvilke løsninger der virker i praksis, siger formand for Værdibygs styregruppe Inge Ebbensgaard i en pressemeddelelse. Hun er desuden chef for byggeri og byggepolitik samt informationschef i FRI.

Ifølge næstformand i Konstruktørforeningen, Jette Leth Fejerskov Djælund, vil samarbejdet både styrke bygningskonstruktørernes rolle og synlighed i byggeriets værdikæde samt støtte op om og udbrede det arbejde, Værdibyg står for.

Værdigbyg er et udviklingsprogram i byggeriet, som finder og udvikler en ny fælles praksis for byggeprocessen på tværs af byggeriets aktører.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079