23948sdkhjf

Traditionsbunden tømrer- og snedkermester fejrer 100-års jubilæum

Fredag den 25 august fejrer den Solrød-placerede tømrer- og Snedkermester Egon Olsen & Søn A/S en imponerende fødselsdag. Virksomheden, der beskæftiger 70 medarbejdere, har i 100 år løst en bred pallet af opgaver inden for tømrer- og snedkerfaget og laver i dag alt lige fra renovering og ombygning til nybyggeri og entreprise

Der er sket meget, siden Sigvald Olsen i 1923 grundlagde det, der i dag er kendt som Tømrer- og Snedkermester Egon Olsen & Søn.

Direktør Michael Hoff-Møller glæder sig til at fejre jubilæet og hylde medarbejderne ved en fest for dem og deres partnere samt en reception for kunder, leverandører og samarbejdspartnere.

- Fokus for vores udvikling har altid været, og er stadig, at drive en traditionel og ansvarlig tømrer- og snedkervirksomhed, der værner om de faglige dyder, leverer høj kvalitet og service, samtidig med at vi har et godt arbejdsmiljø, siger han til en pressemeddelelse og fortsætter:

- De senere år med Covid-19, et marked med stigende priser, mangel på visse materialer og stigende krav og forventninger til grøn omstilling har til tider sat vores virksomhed under pres. Jeg er meget stolt af mit team.

Om Tømrer- og snedkermester Egon Olsen & søn

  • Sigvald Olsen grundlagde den 17. august 1923 det, der i dag er kendt som Tømrer- og Snedkermester Egon Olsen og Søn. Det var dog først, da hans barnebarn Jesper Olsen overtog virksomheden fra sin far Egon Olsen i 1985, at navneskiftet blev gennemført.
  • I dag drives virksomheden af administrerende direktør Michael Hoff-Møller, der også ejer Egon Olsen & Søn sammen med Jesper Leen Jensen.
  • Virksomheden beskæftiger i dag 70 medarbejdere, hvoraf 15 er lærlinge. Treårsstrategien sigter efter at skabe omkring 20 nye arbejdspladser, opnå en omsætning på 100 millioner kroner og arbejde videre med den grønne omstilling samt minimering af eget klimaaftryk.

Egon Olsen og Søn

Dynamisk vækst og flere arbejdspladser

Egon Olsen & Søn har for nylig godkendt en ny treårig strategi med ambitioner og planer for grøn omstilling, social ansvarlighed og dynamisk vækst. Strategien sigter mod at opnå en stærkere markedsposition og skabe omkring 20 nye arbejdspladser.

- En del af baggrunden for vores succes er, at vi i dag strækker os længere for vores kunder. Vores medarbejdere er kendt for deres professionalisme, høj kvalitet og høflig og proaktiv kommunikation, siger Direktør Michael Hoff-Møller.

I vores arbejde med at blive en mere bæredygtig virksomhed og bidrage til den grønne omstilling, har vi i første omgang valgt at fokusere på at reducere vores egen miljøpåvirkning og fremme mere bæredygtige løsninger Michale Hoff-Møller, direktør i Egon Olsen & Søn A/S

Han fortæller videre, hvordan dette har resulteret i gode anbefalinger, tilbagevendende kunder og en stadig stigende portefølje af projekter. Det er dette fundament, hvorpå man ønsker at drive væksten i de kommende år.

Hos Egon Olsen & Søn er bæredygtighed, den grønne omstilling og social ansvarlighed blevet integreret i strategien, hvor fokus og de primære målsætninger ligger på områder, de selv har direkte indflydelse på.

- I vores arbejde med at blive en mere bæredygtig virksomhed og bidrage til den grønne omstilling, har vi i første omgang valgt at fokusere på at reducere vores egen miljøpåvirkning og fremme mere bæredygtige løsninger, fortæller Michael Hoff-Møller.

Lærlingeindsats sikrer fremtidens tømrer

Udover initiativer for at blive en mere bæredygtig virksomhed, investerer Egon Olsen & Søn også i en ambitiøs lærlingepolitik, der sætter rammerne for, at de unge lærlinge kan udvikle deres færdigheder, opbygge en solid faglig baggrund og lære at levere høj kvalitet og gode kundeoplevelser.

- Vi ser det som en vigtig opgave og et stort ansvar at bidrage til uddannelsen af dygtige faglærte tømrer, der har lyst til at arbejde og gøre karriere inden for branchen. En opgave og et ansvar vi gerne tager på os, slutter Michael Hoff-Møller.

Egon Olsen & Søn har kontinuerligt 15 lærlinge under uddannelse, hvilket er 10 gange flere end regeringens krav til en virksomhed af deres størrelse. Derudover involverer direktør Michael Hoff-Møller sig aktivt i uddannelsen og sidder med i uddannelsesudvalget på Roskilde Tekniske Skole.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111