Det haster ikke med pensionen for landets elektrikere
Det har været en voksende politiske udfordring i årevis, hvordan vi som samfund omstiller os til en virkelighed, hvor vi mennesker bliver ældre og ældre og hvor den ældre del af befolkningen er voksende.
Som et led i forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kortlagt, hvornår mennesker på tværs af faggrupper forventer at trække stikket og gå på pension.
Opgørelsen viser, at elektrikerne klemmer sig ind i top-10 over de faggrupper, der forventer at gå seneste på pension. Her er de i selskab med faggrupper som blandt andet læger, psykologer og journalister.
Det kan også betyde noget, at det er et fag, hvor der er mulighed for personlig udvikling og nye spændende opgaver i en sen alder. Vi ved, at det generelt betyder meget for ældre medarbejderes lyst til at blive længere. Lars L. Andersen, professor på Nationalt Center for Arbejdsmiljø
For elektrikerne er den gennemsnitlige forventede tilbagetrækningsalder 67,6 år. For undervisere og forskere på universiteter, som topper listen, er tallet 69 år, mens politi- og fængselsbetjente, helt i bunden af listen, forventer at trække sig fra arbejdsmarkedet i en alder af 64,5 år.
Om analysen
Analysen fra forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv bygger på svar fra 14.690 beskæftigede +50-årige i Danmark.
Deltagerne er blevet spurgt ”Ved hvilken alder forventer du at forlade arbejdsmarkedet helt?” og har herefter svaret med et tal (alder i år).
Folkepensionsalderen er i dag 67 år. Den stiger til 68 år i 2030, 69 år i 2035 og forventes at stige yderligere til 70 år i 2040.
Se den forventede tilbagetrækningsalder for alle jobgrupper her
Kilde: Det nationale center for arbejdsliv
Bag undersøgelsen er Lars L. Andersen, der er professor på Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han mener, at man skal have fat i en række forskellige faktorer for at forklare, hvorfor et fag som elektrikerfaget ligger højt på listen over forventet tilbagetrækningsalder.
Flere af disse er forbundet med fagets udvikling, mener han.
– Elektrikerfaget har været igennem en stor teknologisk udvikling, der gør, at det er mindre hårdt end for 30- 40 år siden. Det kan være en væsentlig faktor, siger han til Tekniq Arbejdsgivernes nyhedsbrev, hvor han fortsætter:
- Det kan også betyde noget, at det er et fag, hvor der er mulighed for personlig udvikling og nye spændende opgaver i en sen alder. Vi ved, at det generelt betyder meget for ældre medarbejderes lyst til at blive længere.
Glædelig nyhed
Hos Tekniq Arbejdsgiverne selv, der er organiserer en lang række af virksomheder i installationsbranchen, glæder man sig naturligvis over at elektrikerne generelt har et ønske om hængende på arbejdsmarkedet.
– I en tid hvor store dele af branchen mangler medarbejdere er det meget positivt, at den gråhårede del af personalegruppen har lyst til at blive længe i virksomhederne. For nogle virksomheder kan det være helt afgørende for at bevare deres konkurrenceevne og position i markedet, lyder det fra underdirektør Marie Schougaard Berntsen.
når den ældre medarbejders erfaring bliver bragt i spil overfor den unge generation, er det guld værd. Det kan for eksempel være, hvordan man tager en god snak med en sur kunde Marie Schougaard Berntsen, underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne
Hun fortæller videre, at at virksomhederne selv kan gøre meget for at holde på de ældste medarbejdere. Blandt andet er det velkendt, at fleksibilitet er et nøgleord for dette segment. Ældre medarbejdere sætter pris på fleksibilitet i forhold til at tilrette arbejdsdagen og eventuelt at gå ned i tid.
– Det behov skal man forsøge at imødekomme - for når den ældre medarbejders erfaring bliver bragt i spil overfor den unge generation, er det guld værd. Det kan for eksempel være, hvordan man tager en god snak med en sur kunde, siger Maria Schougaard Berntsen..
