23948sdkhjf

Midtjyder skal bygge for MT Højgaard i Odense

Der bygges både nye rækkehuse og indrettes store lejligheder i gammel papirfabrik 

Byggeselskabet Paulsen og MT Højgaard Property Development har indgået en aftale om opførelse af 63 rækkehuse og 20 ejerlejligheder i Dalum Papirfabrik i det sydlige Odense.

- Vi glæder os til at komme i gang med nogle både spændende og anderledes boliger udført i totalentreprise, udtaler regionsdirektør Jesper Quist fra byggeselskabet med base i Them ved Silkeborg i en pressemeddelelse.

Rækkehusenes første etape består af 22 boliger, som skal stå klar til indflytning d. 1. oktober 2024. Hertil skal de 20 new yorker-inspirererede lejligheder også være klar til indflytning d. 1. oktober. Det forventes, at der vil være en byggeperiode på cirka ét år.

Rækkehusene, kaldet Papirrækkerne, bliver på mellem 90-130 kvm fordelt på to plan. Hver bolig får egen terrasse og altan på 1. sal.

New Yorker-lejlighederne bliver opført i en af den gamle papirfabriks bygninger, Hollænderhuset. Boligarealet vil være fra 120 til 200 kvm.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126