23948sdkhjf

Trio vinder 3.000 kvm bo- og dagtilbud

Aktivitetstilbuddet Kernen i Kjellerup får brug for mere plads til nye brugere, og derfor skal der opføres 24 nye plejeboliger

Sammen med OJ Rådgivende Ingeniører og WAD Landskabsarkitekter har Arkitektfirmaet Frost Larsen vundet totalrådgivningsopgaven med at skabe et nyt bo- og dagtilbud for Silkeborg Kommune, oplyser arkitektfirmaet.

Fokus vil ifølge rådgiverne være på at skabe et bæredygtigt bygningsdesign, som kombinerer hjemlighed og privathed i trygge rammer med et fleksibelt og moderne dagtilbud, der samtidig indgår i samspil med nærområdet og integrerer bygningsanlægget i bymiljøet i Kjellerup.

Derudover vil naturlig wayfinding uden ”blinde ender”, optimale arbejdsgange for personalet samt implementering af velfærdsteknologiske løsninger og aktive uderum være designparametre i det videre arbejde.

Ifølge Projektagenten, Licitationens søsterdatabase til overvågning af projekter og udbud, skal der bygges 24 boliger med mulighed for at udvide til 36 boliger. Hertil kommer dagtilbuddet med 40-50 pladser, som tilknyttes botilbuddet.

Byggeriet af dagtilbuddet forventes at være cirka 1000-1300 kvm, med fem indendørs grupperum/værksteder, et produktionskøkken, et udeværksted, en lille sal og 2 sanserum, samt personalefaciliteter.

Entreprisesum ligger for nuværende på anslået 75,4 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14