23948sdkhjf

Rekordaftale: NCC vælger specialist til den teknologiske infrastruktur

Den teknologiske infrastruktur til Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød skal leveres af Schneider Electric, som også skal stå for elarbejde i byggefasen

Det sidste tagspær er netop lagt på Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød, og de ydre rammer af det nye hospital står nu klar. Forude venter arbejdet på de indre linjer, herunder den teknologiske infrastruktur, og nu står det klart, at energioptimeringsspecialisten Schneider Electric kommer til at stå for den del.

Læs også: Træ erstatter stål og beton i Odense-byggeri til 800 millioner

Selskabet har indgået en aftalen med NCC, der er hovedentreprenør på projektet, på et trecifret millionbeløb. Beløbet præciseres ikke, men omtales som den største enkeltstående ordre for Schneider Electric i Danmark nogensinde.

- Det er en kæmpe cadeau at vinde det her projekt, som er unikt i kraft af ikke bare sin størrelse, men også den gennemtænkte og særlige holistiske arkitektur, der skaber et mere imødekommende og ”hjemligt” hospital, og som allerede har vakt stor interesse i udlandet, siger Henriette Urne Rørdam, der har titel af International Account Manager, Strategic Accounts Life Sciences hos Schneider Electric i Danmark, i en pressemeddelelse.

Konkret skal Schneider Electric levere et fuldt BMS-system, der sikrer et godt indeklima og arbejdsmiljø gennem smart energiovervågning- og styring samt håndtere sikkerheden i forhold til blandt andet brand og adgangskontrol.

Læs også: Noget af et puslespil: Værktøjsgigants nye domicil tager form

Derudover kommer de også til at stå for al elarbejde i byggefasen.

- For os var det afgørende at tilknytte en fagentreprenør til projektet, som vi kunne sparre med for at sikre, at de endelige løsninger lever op til de krav, et moderne hospital stiller. Vi ønskede derfor en fagentreprenør, der både kunne bidrage med rådgivning i den indledende fase og med implementering af de valgte løsninger i udførelsesfasen, siger Casper Kasting, projektdirektør hos NCC.

Hospitalet, der består af fire etager samt en kælder, kommer til at servicere 350.000 borgere i Nordsjælland med 570 ensengsstuer og 20 lægefaglige specialer, når dørene åbner i november 2026.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.11