23948sdkhjf

65-årig arkitekt genåbner tegnestue

Jens Bertelsen genåbner sin tegnestue Arkitekt Bertelsen, der har fokus på restaurering og transformation af arkitektonisk kulturarv

Et år efter sammenlægningen mellem tegnestuen Bertelsen & Scheving Arkitekter og Over Byen Arkitekter genåbner arkitekt Jens Bertelsen tegnestuen Arkitekt Bertelsen. 

Tegnestuen har fokus på restaurering og transformation af arkitektonisk kulturarv, lyder det i en pressemeddelelse.

- Markedet og interessen for at udvikle eksisterende ejendomme - især med øje for bæredygtighed - vokser. Cirka 80 pct. af den danske bygningsmasse, hvor en meget stor del er bygget efter krigen, trænger til renovering og restaurering, oplyser Jens Bertelsen. 

Han modtog i marts 2023 Akademirådets Eckersberg Medalje for sit arbejde med både restaurering af fredede og bevaringsværdige ejendomme og nybyggeri i historiske omgivelser.

Han har også tidligere modtaget Knud V. Engelhardts Mindelegat, er tidligere kongelig bygningsinspektør, medlem af Akademirådet, fagdommer for Arkitektforeningen, censor ved Det kongelige danske kunstakademi samt forelægger i Aristo Bogforlag.

Om fremtidsplanerne for den nye tegnestue, lyder det:

- At arbejde med det jeg er god til - gerne sammen med et team af dygtige folk. Jeg har allerede nu sammensat en gruppe samarbejdspartnere, som jeg ved er blandt de dygtigste i branchen.

- At skabe værdi ved at udvikle kulturarven til at blive en levende og aktiv del af vores hverdag. Det lyder måske højtflyvende, men den helt konkret stiger værdien af ejendomme på langt sigt, når kulturarven renoveres klogt. Tilsvarende kan det altid betale sig fra et bæredygtighedssynspunkt, oplyser Jens Bertelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078