23948sdkhjf

Elektrikere på arbejde fra morgen til aften

Energi Fyn har skruet helt op for indsatsen med at udskifte gadelamper i Nordfyns Kommune. Det har givet plads til nye medarbejdere hos energiselskabet.
Som et led i aftalen mellem Nordfyns Kommune og Energi Fyn om energirenovering af gadebelysning, er Energi Fyn nu gået i gang med at udskifte kommunens 5.900 gadelamper til moderne og energirigtige LED-lamper. Borgerne i Nordfyns Kommune kan derfor nu opleve elektrikere i fuld gang oppe i masterne.

Læs mere: Gadelys-kontrakt til Energi Fyn.

- Vi har skruet op for arbejdsstyrken og opgraderet det normale team af elektrikere både i timer og antal. Over de næste to år bliver der arbejdet i toholdsskift fra seks morgen til ti aften, fortæller May-Britt Aaskov Jakobsen, projektchef hos Energi Fyn.

Opgaven har tilmed skabt ekstra arbejdspladser, da Energi Fyn har ansat to elektrikere udelukkende til det nordfynske område.

Besparelser og lys om natten
Med de nye gadelamper har Nordfyns Kommune igen tænde lyset i nattetimerne.

- Gevinsten ved at udskifte armaturerne til LED-lamper er, at borgerne i Nordfyns Kommune igen får lys om natten, samtidig med at energiforbruget og hermed CO2-udledningen reduceres væsentligt. Tændt lys kan nemlig betale sig med de nye LED-lamper, fordi vi kan dæmpe belysningen om natten, siger Kim Johansen, formand for Teknik og Miljø i Nordfyns Kommune.

De nye gadelamper og armaturer ventes årligt at spare miljøet for 800.000 kWh og på den måde sikre kommunen en energibesparelse på gadelysudgifterne på knap 60 procent i løbet af de næste 15 år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11