23948sdkhjf

Sjællandsk arkitekt ansætter 'byggeriets generalist' som ny tegnestuechef

Martin Praëm træder ind i ledelsen på et tidspunkt, hvor tegnestuen har en stor tilgang af projekter

Martin Praëm er ny tegnestuechef hos arkitektvirksomheden Cornelius Vöge.

Han træder ind i ledelsen på et tidspunkt, hvor tegnestuen har stor tilgang af projekter, og får ansvar for ressourcestyring og produktion i et firma, der har næsten 20 års erfaring med arkitektfaglig bistand og strategisk bygherrerådgivning til offentlige og private kunder. 

- Jeg har været med til at formulere virksomhedens strategi for de kommende år. Jeg ved, hvilken vej vi skal, og jeg kender holdet og ved, hvor højt fagligt niveau tegnestuens 20 medarbejdere leverer på. Jeg kan stå 100 pct. inde for tegnestuens arkitektur og værdier. Det krævede derfor ingen betænkningstid at sige ja, siger den nye tegnestuechef i en pressemeddelelse.

Her fortæller den 37-årige fynbo også, at hans opgave bliver at sikre stabil drift og uændret højt kvalitets- og serviceniveau i takt med, at virksomheden vokser.

Byggeriets generalist

Martin Praëm er uddannet tømrer, bygningskonstruktør, byggeøkonom og arbejdsmiljøkoordinator, og han nærer et stort fagligt engagement i forhold til udvikling af fag og branche.

Han begyndte sin tegnestuekarriere hos Dall & Lindhardtsen A/S og blev for fem år siden hentet til Cornelius Vöge i forbindelse med projekteringen af Vandkulturhuset på Papirøen i København.

- Martin Praëm er en byggeriets generalist. Jeg har i hvert fald ikke mødt mange i branchen med et større register at spille på. Martin har et virkelig godt blik for både helhed og detalje, og det kommer hver eneste dag kolleger, kunder og samarbejdspartnere til gavn, siger partner og adm. direktør Nanna Vöge.

- Helt ud på byggepladserne demonstrerer han stærke ledelses- og samarbejdskompetencer, tilføjer hun.

De seneste to år har Martin arbejdet som projektchef og projekteringsleder på blandt andet Julemærkefondens Hus, der er under udførelse.

Denne og andre opgaver for nuværende kunder vil han fortsat have ansvaret for og bevarer på den måde den tætte kontakt til håndværket, byggepladser og projekter, lyder det fra Nanna Vöge.

Vækst og udvikling

Martin Praëm bliver en del af tegnestuens ledelse og får tæt samarbejde med virksomhedens ejere.

- Det er det perfekte tidspunkt for os at udvide ledelsen på. De sidste tre år har vi brugt på at konsolidere og professionalisere vores virksomhed, og vi føler os klar til ny vækst og udvikling, fortæller Nanna Vöge.

- Med Martin som del af ledelsen, får vi skabt en ny forudsætning, hvor vi får mere tid til at udvikle organisation, forretning og ikke mindst den arkitektur, vi står for, siger Nanna Vöge.

Cornelius Vöge

Cornelius Vöge Atelier for Arkitektur blev etableret i 2006 af arkitekterne Nanna Vöge og Dan Cornelius.

Virksomheden leverer rådgivning indenfor planlægning, bevaring og udvikling af kulturarven, transformation af eksisterende bygninger, ombygninger og nybyggeri.

Tegnestuen er anerkendt for sin fortællende nordiske arkitektur og moderne fortolkning af den dansk-nordiske arkitekturtradition.

Den har særlig ekspertise indenfor kulturbyggeri, kulturarv, bevaring og transformation, samt byudvikling og boliger og er kendt for bygningsværker som Nordatlantisk Hus og det nye H.C. Andersens Hus i Odense. Igangværende projekter er blandt andet Sydhavn Kirke,

Verdensarvscenter Roskilde Domkirke, helhedsplan for et nyt kvarter i Bagsværd, herunder transformation af Ringbo, samt private og almene boligprojekter.

Kilde: Cornelius Vöge

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078