23948sdkhjf

Bygger demensvenlige plejeboliger i Svendborg

Svendborg Kommune og Fyns Almennyttige Boligselskab på udkig efter totalentreprenør

Der er nye fynske demensboliger på vej. For blot få dage siden blev købsaftalen på grunden underskrevet, og nu skal en totalentreprenør på plads.

Svendborgs nye plejecenter skal opføres ved Sofielund Skovvej i Tankefuld. Og det var til stor glæde for borgmesteren, Bo Hansen (S), som ser frem til, at byggeriet af det nye plejecenter kan begynde:

- Både Svendborg Kommune og Fyns Almennyttige Boligselskab har store ambitioner om fremtidens demensboliger. Vores pejlemærker for Sofielund Plejecenter er et demensvenligt, innovativt og bæredygtigt plejecenter, som skal danne rammerne for et trygt og godt ældreliv, siger borgmesteren til Fyns Amts Avis.

Totalentreprise i udbud

Derfor er jagten altså gået ind på at finde totalentreprenøren til projektet, som omfatter 48 demensvenlige plejeboliger. Og det er altså Fyns Almennyttige Boligselskab og Svendborg Kommune, som udbyder i nærværende EU-udbud to totalentreprisekontrakter.

Det forventes, at udbuddet er afsluttet inden januar måned næste år, og går alt efter planen, skal det nye plejecenter, som har en entreprisesum på 80 mio. kr., stå færdigt i første kvartal af 2026.

Vil man være med i kampen om udbuddet, så er der også en række mindste krav, som man skal leve op til. Blandt andet skal virksomheden mindst have en årsomsætning på 100 mio. kr., egenkapital på minimum 40 mio. kr. samt en soliditetsgrad på minimum 20 pct.

Udover de to bygherre på projektet tager Vita Ingeniører A/S og Erik arkitekter A/S også del i projektet, hvor begge indgår som bygherrerådgiver.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078