23948sdkhjf

Domicilbyggeri undervejs i Københavns Havn

Skanska og alle håndværkerne sætter fuld skrue på sidste etape med udviklingen af Havneholmen.
Opførelsen af "Plaza I", et 5.000 kvadratmeter grønt kontor med tilhørende parkeringskælder, runder fredag den 24. maj en markant milepæl, når kransen ryger til vejrs under det traditionelle rejsegilde.

Rejsegildet markerer sidste etape af Skanskas udvikling af Havneholmen med i alt 140.000 kvadratmeter byggeri af bolig og erhverv. Plaza-projektet består af i alt tre kontorbygninger, hvoraf "Plaza I" er det første i rækken. Ejendommene opføres i lavenergiklasse 2015 – i tråd med Københavns Kommunes vision om at blive verdens førende, grønne bæredygtige by.

"Plaza I" bliver Boligforeningen 3B og Boligkontoret Danmarks nye fællesdomicil. Ejendommen bliver daglig base for cirka 180 medarbejdere og er klar til indflytning til marts 2014.

- Vi ser frem til at flytte ind i vores nye domicil, hvor bygningens grønne principper passer med vores miljøprofil. Samtidig skaber det fælles kontorhus rum for en synergieffekt, hvor sparring og inspiration kan udveksles hen over kontorbordene mellem vores to organisationer til gavn for vores beboere, siger adm. direktør, Michael Demsitz, Boligkontoret Danmark.

Tilgængelighed er vigtig
Udviklingen af Havneholmen er foregået over en periode på cirka 10 år og er et resultat af en gennemtænkt lokalplan i tæt samarbejde med Københavns Kommune. Boliger og erhverv på Havneholmen hænger sammen arkitektonisk med omgivelserne og binder dermed inde- og udelivet sammen på en gennemtænkt måde.

Skanskas ambition har været, at Plaza-bygningerne og området, sammen med det nærliggende Fisketorvet, kanalerne og havnebadet skal danne rammen om et dynamisk storbyliv. Byplanlæggere og arkitekter ved godt, at et liv omkring havnen med nye bygninger ikke kommer af sig selv, men skal tænkes igennem fra alle parters side.

Men grønt byggeri handler også om tilgængelighed, påpeger adm. direktør i Skanska, Peter Nymann-Jørgensen. De mange kontor-, funktionær- og detailhandelsansatte, handlende, folk på vej, badende gæster og turister med flere kommer i den grad til at præge udviklingen og dynamikken. Og incitamentet hertil understøttes af Københavns Kommunes arbejde med tilgængelighed til området med offentlige transportmidler, parkeringsmuligheder og cykelstier. Beslutningen som at etablere den nye cykelsti, ’Cykelslangen’, som skal sno sig fra Fisketorvets indgang og ned til broen mod Islands Brygge, er en vigtig brik for ideen med tilgængelighed.

Rejsegildet starter kl. 12:00 fredag den 24. maj.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109