Lægger mere end en milliard til prisen på Hovedstadens Letbane
Globale forsyningsproblemer og mangel på arbejdskraft som følge af Covid-19 og krigen i Ukraine har medført en markant opskrivning af anlægsbudgettet på letbanebyggeriet i hovedstaden, lyder det nu fra Hovedstadens Letbane I/S.
Læs også: Aarsleff og partner kræver trecifret millionbeløb efter letbane-forsinkelse
Allerede i december 2022 meldte Hovedstadens Letbane ud, at alt tydede på, at det ville blive svært at overholde det planlagte anlægsbudget omkring 8,2 mia. kr. Vurderingen dengang var, at der ville blive tale om en merudgift på 10-15 pct., altså så meget som 1,2 mia. kr.
Som beskrevet i Licitationen - Byggeriets Dagblad i april har entreprenører frem til udgangen af 2022 rejst krav mod bygherren, Hovedstadens Letbane I/S, på samlet set 122 mio. euro. (cirka 910 mio. kr.).
Hovedstadens Letbanes økonomi
• Letbanens økonomi er tilrettelagt som en samlet økonomi, der inkluderer både udgifter til anlægsomkostninger (anlæg af banen), driftsrelaterede anlægsomkostninger (f.eks. køb af tog, kørestrømsmaster og så videre), reinvesteringer, driftsomkostninger og passagerindtægter.
• Anlægsbudgettet er efter opskrivningen på 9,3 mia. kr.
• Årlige indbetaling fra ejerne forhøjes fra 2025 med 33 mio. kr. fordelt med 19 mio. kr. fra kommunerne og 14 mio. kr. fra Region Hovedstaden.
• Banens ejere betaler årligt et fast beløb til Hovedstadens Letbane med henblik på, at selskabets samlede anlægsgæld skal være tilbagebetalt i 2069. Dette indebærer en forlængelse af tilbagebetalingstiden med 10 år, hvilket selskabets ejere nu drøfter med staten.
• Driftsøkonomien indgår som en del af det samlede langtidsbudget, som rapporteres i selskabets årsrapporter på hjemmesiden.
• I forbindelse med det opdaterede anlægsbudget er der udarbejdet en ny passagerprognose og et nyt driftsbudget. Det har ikke ændret på de oprindelige økonomiske forudsætninger.
• Den formelle godkendelse af det ændrede anlægsbudget sker på interessentskabsmødet den 22. juni og derefter hos de enkelte ejerkommuner og i Region Hovedstaden.
Kilde: Hovedstadens Letbane
Læs mereNu har en ”gennemgribende revurdering” af projektets anlægsbudget så ført til den ventede opskrivning af projektet på 1,1 mia. kr. kr. inklusive reserver, svarende til cirka 13 pct.
Læs også: Kommende letbane kører ind i ny fase
– Som i mange andre store dele af samfundet, er Hovedstadens Letbane også blevet ramt af de globane udfordringer, der har fulgt i kølvandet på Covid-19, og som yderligere er blevet forstærket af krigen i Ukraine, siger Erik Skotting, direktør i Hovedstadens Letbane, i en kommentar til opskrivningen.
– Projektet er født med stor kompleksitet, så udefra kommende udfordringer med både forsyningskæder og mangel på kvalificeret arbejdskraft, har været væsentlige årsager til, at vi efter et omfattende budgetarbejde opskriver anlægsbudgettet med 1,1 mia. kr., uddyber letbanedirektør.
Forøgelsen af anlægsbudgettet betyder, at Region Hovedstaden og hver af de kommunale ejere fra 2025 skal bidrage med en årlig ekstrabetaling.
Hovedstadens Letbane
Letbanen strækker sig over 28 kilometer mellem Lyngby og Ishøj og går igennem otte kommuner med 29 stationer undervejs.
Der bliver omstigning til S-tog på seks stationer: Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj.
11 kommuner og Region Hovedstaden står bag Hovedstadens Letbane. Kommunerne er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup.
Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter ligger i Glostrup, hvor der er etableret spor og værkstedshal til drift og vedligehold af 29 togsæt, arbejdskøretøjer samt faciliteter til cirka 250 medarbejdere.
Den største letbanestation bliver Glostrup med over 6.000 passagerer på et hverdagsdøgn. Herefter følger Lyngby, Herlev, Buddinge, Lyngby Centrum og Herlev Bymidte.
13-14 mio. passagerer ventes at bruge letbanen årligt.
Der kan være cirka 260 mennesker i et letbanetog. Det svarer til cirka fire bybusser.
Kilde: Hovedstadens Letbane
Læs mere
