23948sdkhjf

Digital strategi betaler sig for VVS-producent

En målrettet digital strategi har været med til at sikre Unidrain en position blandt danske arkitekters favoritafløb til baderum.
– Vi ved, at mange fagfolk foretrækker internettet frem for trykte medier, når de søger ny viden og hjælpemidler til det daglige arbejde. Det fik vi dokumenteret omfanget af i en analyse, vi fik lavet i midten af 2011. Umiddelbart efter udarbejdede vi derfor en målrettet digital strategi for at leve op til markedets ønsker og behov. Det omfattede bl.a. en massiv optimering af digitale værktøjer med byggevejledninger, designprogrammer og online konfigurator, siger Thomas Skov Simonsen, marketingchef hos Unidrain.

Afløbsproducenten kan både måle en konstant stigende trafik på hjemmesiden og se, at de digitale værktøjer bruges i stort omfang af fagfolkene. Og dermed oplever man, at strategien bærer frugt både i forhold til forbrugere og fagfolk.

- Forbrugerne har brug for at kunne se design og æstetik i forhold til, hvordan deres badeværelse skal se ud, mens fagfolkene har brug for værktøjer, der understøtter deres arbejdsgange. Og begge dele kan vi imødekomme med den rette digitale tilgang, fortæller Thomas Skov Simonsen.

En analyse, Unidrain har foretaget blandt 50 arkitekter, viser, at kombinationen af at imødekomme både forbrugernes og fagfolkenes ønsker er en af Unidrains forcer. Således svarer 66 procent i analysen, at deres præference skyldes, at produkterne lever op til både deres og forbrugernes krav.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095