23948sdkhjf

Belastet område: ”Forsamlingshus” til 50 millioner skal samle bydel

Forenings- og beboerhus skal løfte tidligere ghetto yderligere

Boligselskabet Sct. Jørgen har planer om at opføre et nyt forenings- og beboerhus, Sydens Hus, i området Ellekonebakken i Viborg, hvor en helhedsplan til omkring 600 mio. kr. er ved at blive ført ud i livet.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Med Sydens Hus er det tanken også at tilføre det tidligere ghettoområde rammer for foreninger, folkeoplysning og andet, der kan skabe liv og sammenhold.

I tilgift er bygningen tænkt som en slags byport til Viborg sydby.

Prisen ventes at ligger på 40-50 mio. kr. Midlerne skal findes hos eksterne partnere, og Realdania skulle allerede være i spil.

Sydens Hus er endnu ikke færdigprojekteret, men ventes ifølge et referat fra Viborg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg at være på cirka 3000 bruttoetage, hvoraf cirka 400 kvm disponeres til erhvervslejemål.

Løft til et helt område

Helhedsplanen for området Ellekonebakken og den årelange renovering og modernisering af flere hundrede boliger, som projektet omfatter, blev efter et længere tilløb sat i gang omkring årsskiftet.

I dag er der 536 almene boliger på Ellekonebakken, som er opført i årene 1966-1990, og cirka 1.000 beboere. Der nedlægges 60 boliger som led i forandringen af området.

Jorton indtager rollen som totalentreprenør. Opgaven omfatter modernisering af 270 etageboliger, ombygning af 130 boliger til tilgængelige boliger og lettere renovering af 64 rækkehuse.

Derudover nedrivning af en blok og forandring af uderum, gårdrum og infrastruktur til og fra boligområdet, så det bliver mere åbent for hele Viborgs beboere og ikke kun dem, der bor i området.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097