23948sdkhjf

I Odense er det træ som bær´

Danmarks største kontorhus med bærende konstruktioner i træ bliver på 31.000 kvm i seks etager og får plads til 1.600 statslige medarbejdere

Byggeriet af Danmarks største kontorhus med bærende konstruktioner i træ, Woodhub i Odense, begynder en ny fase.

De første træsøjler og etagedæk til byggeriet af landets største kontorhus i træ, Woodhub i Odense, er ankommet.

Med lastbil fra Østrig er 18 ton søjler og bjælker plus 48 ton etagedæk nået frem til byggepladsen på det, der bliver et stort statsligt kontorknudepunkt.

– Vi har glædet os som små børn, så det er bare fantastisk at se træet komme; nu er vi rigtigt i gang. Det her bliver jo et ikonisk byggeri, og vi vil se det rejse sig i takt med, at træet ankommer, for vi monterer nærmest direkte fra lastbilerne, siger Lars Ørvad Nielsen, sektionsdirektør i NCC Building i Vest, i en pressemeddelelse fra totalentreprenøren.

NCC er totalentreprenør, C.F. Møller Architects har tegnet huset og Artelia er rådgivervirksomhed på det.

140 kubikmeter træ

Bygningen bliver på 31.000 kvm i seks etager og får plads til 1.600 medarbejdere, som skal arbejde i de otte statslige institutioner, der flytter ind.

I første omgang er der ankommet 60 elementer i form af søjler og bjælker svarende til 40 kbm færdigt træ på 18 ton. Dertil 48 tons etagedæk svarende til cirka 100 kbm træ.

Både limtræet til søjlerne og etagedækkene er lavet af gran. Det leveres af Hess Timber GmbH, der er en del af Hasslacher Group og er samlet af træ fra enten Østrig, Tyskland, Slovenien, Italien, Tjekkiet, Slovakiet, Finland, Sverige eller Norge.

Formålet med at bygge i træ har fra Bygningsstyrelsens side været at påvirke byggebranchen, så træ kommer til at spille en større rolle i fremtidens byggeri.

– Bygningsstyrelsens udbud med krav om bærende konstruktioner i træ er ganske visionært, og det vil helt sikkert både skabe ny opmærksomhed og viden om træ som byggemateriale. På den måde vil projektet være med til at flytte branchen mod i højere grad at vælge at bygge i træ, så det bliver mere naturligt at tænke træ som et alternativ og supplement til de mere traditionelle byggematerialer som stål og beton, siger Kristian Fuglsang, projektchef i Bygningsstyrelsen.

Arbejdet med Woodhub forventes afsluttet i første halvdel af 2025.

Artiklen er en del af temaet PASKRAM .

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125