Nystartet byudvikler tiltrækker tidligere Mærsk-formand
Med ambitiøse mål om at ”investere med det holistisk perspektiv på byen” for at ” bidrage til at tackle byproblemer inden for for eksempel klima og sundhed” præsenterede udviklingsfirmaet Urban Partners sig selv tidligere på måneden.
Nu er erhvervsprofilen Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand for giganten Siemens og tidligere formand for A.P. Møller-Mærsk, så blevet medejer og er trådt ind i Urban Partners bestyrelse. Her har han fået titel af næstformand.
Det skriver Børsen.
– Jeg har besluttet, at jeg vil bruge mit lederskab på at intensivere udviklingen mod en bæredygtig fremtid og gøre det til en forretning. For mig at se er de største CO2-syndere også de brancher med de største muligheder. Den kategori, jeg manglede, var byggerier og byer, siger Jim Hagemann Snabe til avisen.
Og de ambitioner flugter - ikke overraskende - med Urban Partners'.
Ved præsentationen lød det, at målene for byudvikling skal ved at i samarbejde med byer at investere i aktiver, virksomheder og teknologier, som kan fremskynde CO2-reduktioner og bidrage en bæredygtig omstilling af hele bydele.
Hvor stort et beløb, Jim Hagemann Snabe har investeret for, ønsker han ikke at oplyse. Det skulle dog være under 10 pct. af ejerskabet.
Ambitionen er 375 milliarder
Bag Urban Partneres står ejendomsinvestoren Nrep, venturekapitalfonden 2150, finansieringsspecialisten Velo Capital og den nye private kapitalfond Luma Equity.
Den ambitiøse platform har i nu aktiver for samlet knap 150 mia. kr., og over de næste fem år er det ambitionen at lægge for 225 mia. kr. oven i hatten, så der i 2028 er aktiver for 375 mia. kr.
Ved lanceringen af Urban Partners, stillede parterne med 5 mia. euro (37 mia. kr.) til investeringer nu og her.
NREP er part i investorgruppe med masser af milliarder