23948sdkhjf

NCC henter ny direktør hos Enemærke & Petersen

Entreprenørkæmpens nye boss i vest har en fortid hos Jorton, Rambøll og er officer af reserven

NCC byder velkommen til Thomas Krogh som ny områdedirektør i NCC Building Vest, fremgår det af en pressemeddelelse fra entreprenørkæmpen.

Thomas Krogh kommer senest fra en stilling som direktør for forretningsområde Vest i Enemærke & Petersen. Tidligere har han blandt andet været teknisk direktør i Jorton og byggeleder, projektleder og afdelingsleder i Rambøll Danmark.

Han er uddannet bygningsingeniør (konstruktioner) og officer af reserven i Hæren. Siden 2001 har han arbejdet i forskellige lederstillinger med byggeledelse, projektledelse og organisatorisk ledelse på mange niveauer.

– Vi har travlt i Building Vest, og det har ført til, at vi over en længere periode har oplevet et behov for at styrke på ledelsessiden, så vi sikrer, at vi kan gribe de muligheder, der er i vores marked, siger Lars Ørvad Nielsen, sektionsdirektør i NCC Building Vest., i meddelelsen.

Thomas Krogh har erfaring både som rådgiver og udførende inden for bygge- og anlæg og har desuden arbejdet som selvstændig konsulent med forskellige opgaver indenfor forretningsudvikling. Han har arbejdet med udvikling og implementering af strategier, organisationsudvikling, udvikling af kunderelationer, marked og projektudvikling m.m.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098