Retligt opgør om Amager Fælled-byggeri udskudt på ubestemt tid
Et nærmest fyldt retslokale i Københavns Byret sad torsdag formiddag og ventede på, at der langt om længe skulle tages hul på en årelang strid om et byggeri på Amager Fælled.
Men både advokater og tilhørere må nu finde tålmodigheden frem på ny. En dommer har nemlig besluttet at udskyde sagen på ubestemt tid.
Det skyldes, at landsretten er nødt til at tage stilling til, om antallet af parter i sagen skal udvides. Det sker i en sideløbende sag.
Hovedsøgsmålet er anlagt af foreningen Amager Fælleds Venner mod Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet, som gav byggeriet grønt lys.
Foreningens endelige mål er at få sat en fuldstændig stopper for byggeriet, som den mener ødelægger naturen.
Bygherren Fælledby - som skal stå for at udføre byggeriet - ønsker imidlertid at blive part i sagen.
Amager Fælleds Venner er dog ikke af den opfattelse, at Fælledby kommer med en ny påstand i sagen, som er kravet for at blive part.
Onsdag eftermiddag fik sagens parter besked fra procesbevillingsnævnet om, at der er givet grønt lys til, at partsspørgsmålet nu kan blive afprøvet i landsretten.
Landsretten skal altså se på, om bygherren kan blive part i hovedsagen.
Torsdag var de alle fremmødte enige om, at sagen skulle fortsætte på trods af nævnet afgørelse - primært fordi sagens omkostninger i forvejen løber op.
Dommeren udviste forståelse for argumentet.
Men afhængigt af landsrettens afgørelse risikerer man, at hovedsagen skal gå helt om på et senere tidspunkt.
I mellemtiden samler en byggeplads på Amager Fælled støv.
I december afgjorde Københavns Byret nemlig i en anden sideløbende sag, at søgsmålet tillægges opsættende virkning.
Det betyder, at byggeriet - som allerede var blevet påbegyndt - sættes midlertidigt på pause, indtil retten er nået frem til en afgørelse i hovedsagen.
I byggeprojektet skal der opføres boliger, folkeskole, daginstitutioner på 219.000 etagemeter.
Sagen drejer sig om risikoen for stor vandsalamander. Padden og dens levesteder er beskyttet af et EU-direktiv.
Det er blandt andet med udgangspunkt i det, at protesterne mod byggeriet startede i 2017.
Indledningsvist var nævnenes afgørelse, at byggeriet ikke kunne påbegyndes på grund af risikoen for tilsidesættelse af miljøet.
Men et flertal i nævnene fandt dog senere - på baggrund af efterfølgende undersøgelser udarbejdet af bygherren under klagesagen - at der samlet set var kommet tilstrækkelige oplysninger om et krats funktion og kvalitet som rasteområde for vandsalamanderen.
Men foreningen mener ikke, at den har fået lov til at forholde sig til de efterfølgende undersøgelser i en offentlig høring.
Det er indtil videre uvist, hvornår partsspørgsmålet skal afprøves i landsretten. Derfor er hovedsagen indtil videre udsat på ubestemt tid.
/ritzau/
