Vallensbæk udbygger skole
Til sommer sætter Vallensbæk Kommune gang i en udbygning af Egholmskolen til 22,3 mio. kr.
Ifølge projektets udbudstekst andrager den samlede udbygning ca. 1.460 m², mens det areal af nybygninger er på ca. 670 m².
Ud over selve udvidelsen bliver der også skabt sammenhæng mellem de digitale tavler, der er i alle klasselokaler, og de bærbare computere, som eleverne bruger. Sammen med de nye fleksible miljøer for projektarbejde giver det nogle spændende pædagogiske og faglige muligheder.
Snart navn på totalentreprenør
Styregruppen, der planlægger ombygningen, består af både politikere, forældre og medarbejdere. Næsteskridt bliver at udpege totalentreprenør.
Selve bygningsarbejdet forventes at gå i gang til sommer.