Ubebygget siden stenalderen - nu frygter de, at kommune har fundet kattelem
Ved Lyngsbæk Strand, kilet ned mellem bakker med sommerhuse på hver side, ligger en naturbeskyttet mose, der munder ud i Ebeltoft Vig, og som har ligget ubebygget siden stenalderen.
- Området er livligt benyttet af folk, som går ture langs kanten af mosen, siger Jan Aage Dela Hansen, bestyrelsesmedlem i Grundejerforeningen Femmøller Strand, til TV2 Østjylland.
Men det ser ud til at ændre sig nu.
Syddjurs Kommune har nemlig givet byggetilladelse til to sommerhuse - noget som ellers blev afvist tilbage i 2013, da byggeri på beskyttede naturtyper kræver en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.
Men i sommeren 2022 sendte kommunen en biolog ud i området, hvor det nu viste sig, at linjen for det naturbeskyttede området kunne rykkes, så det passede med, at der kunne gives en byggetilladelse.
- Vi forstår ikke, hvorfor kommunen kan vende og lige pludselig give de her tilladelser. Det undrer vi os over, siger Jan Aage Dela Hansen.
Hos Danmarks Naturfredningsforening er de også skeptiske.
- Problemet er, at vi faktisk ikke ved, om kommunen administrer efter reglerne og gør, som de skal, da vi ikke har mulighed for at klage og få det prøvet ved nævnet eller en anden instans, siger Anders Juel, naturrådgiver ved Danmarks Naturfredningsforening.
Når det handler om naturbeskyttede områder, er det kommunerne selv, som er myndighed. Det betyder, at de fører tilsyn og kan ændre grænserne, når de finder det nødvendigt.
Hvis en kommune ønsker at ændre eller fjerne beskyttede områder, skal en række ting dog være opfyldt.
- Området skal leve op til nogle størrelses- og vegetationskriterier i forhold til fx beskyttet mose, eng eller overdrev. Hvis det skal ændres, skal de undersøge, om der fortsat er plantearter, som typisk karakteriserer de her naturtyper, fortæller Anders Juel til TV2 Østjylland.
På Danmarks Miljøportal kan man se både ændringerne af de naturbeskyttede områder, men også satellitbilleder af områderne år for år.
Fra 2013, hvor Syddjurs Kommune afviste byggeriet, og frem til 2022, hvor kommunen rykkede grænsen, er det svært at se på billederne, at vegetationen skulle have ændret sig betragteligt, mener fredningsmedarbejder ved Danmarks Naturfredningsforening, Lena Bau.
- Når jeg kigger på billeder fra de forskellige år, så kan jeg ikke se en markant forskel i vegetationen ved mosen, siger hun.
Anders Juel frygter, at andre faktorer end naturbeskyttelse spiller ind, når medarbejdere fra kommunen er ude for at afmærke de beskyttede områder.
- Der er jo en masse andre interesser i kommunen. Man vil jo gerne gøre sine borgere glade, og der er også et erhvervslivs interesser, der skal fremmes. Så der vil helt sikkert kunne være et pres for, at man skal nå til bestemte konklusioner, mener han.
Hos Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdelinger kan de på andre områder klage over kommuners afgørelser og med udgangspunkt i de sager, kan han godt frygte, at der sker fejl, som aldrig bliver opdaget.
- På de områder, hvor vi er klageberettiget, ser vi, at nogle kommuner ikke administrer helt efter loven. Derfor ville det være godt, hvis vi på samme måde her kunne få det prøvet ved anden instans, siger han.
Ifølge Syddjurs Kommune er alt gået lige efter bogen, da noget af området mistede sin status som naturbeskyttet.
- Når vi har med natur at gøre, så ændrer arealerne sig, og det er årsagen. Den ansøgning, vi har fået og givet byggetilladelse på baggrund af, den holder sig på engarealerne og berører ikke mosearealerne, fortæller Sanne Attermann, teknik- og miljøchef i Syddjurs Kommune.
Kommunens biolog skriver omkring ændringen, at det var vanskeligt at vurdere grænserne, hvilket også undrer grundejerforeningen, da de nye grænser lige præcis passede med byggetilladelsen.
Spørgsmålet om det sammentræf ønsker kommunen dog ikke at gå ind i.
- Det kan jeg ikke svare dig på. Jeg kan svare dig på, at vi har lavet en faglig vurdering af, hvor er det grænsen for det her naturbeskyttede område går, siger Sanne Attermann.
Ifølge Anders Juel ville den nuværende praksis forholdsvist nemt kunne laves om ved at udvide den kreds, som er klageberettiget, når der sker ændringer i naturen.
- Det ville være relativt billigt at lave den ændring, så det kan blive prøvet, om ændringer er rigtige eller en kattelem, som bliver brugt af kommunen, siger Anders Juel.
Tilbage står sommerhusejerne i området og frygter, at slaget er tabt. De håber dog at vinde krigen, så linjen for det beskyttede område ikke bliver ændret yderligere.
- Området her er jo tabt i hvert fald lige med de her huse, der vil blive bygget ud i en mose, men vi håber at kunne bevare resten af mosen og resten af det her naturområde, siger Jan Aage Dela Hansen.
