Nyt Om Navne: Nyansættelser i byggeriet
Læs i dag om nye medarbejdere hos Buhl & Bønsøe, Dantherm Air Handling, Grameta, Krone Vinduer, Protec Vinduer, Sto Danmark og Wieland Electric.
Måleudstyrsvirksomheden har ansat Dan Hansen som konsulent med ansvar for salg i Nord- og Midtjylland. Dan Hansen har bl.a. en baggrund som kørende sælger i Bestseller-koncernen.
Desuden er Jesper Christensen tiltrådt en stilling som kalibreringstekniker i Buhl & Bønsøes akkrediterede kalibreringslaboratorium. Jesper Christensen er uddannet elektronikmekaniker og har tidligere kalibreret elektrisk måleudstyr hos Hewlett-Packard og Agilent.
Dantherm Air Handling
Poul Erik Rosenvinge er ansat som ny salgschef i Danmark. Han kommer fra en tilsvarende stilling i Grameta.
Desuden er Jacob Wahlers Jensen ansat som sælger inden for boligventilation med fokus på det sjællandske marked.
Grameta A/S
Michael Rønde Andersen afløser Poul Erik Rosenvinge som, salgschef med ansvar for Effebi, Brink, Bofill samt røg-/pejserør. Michael Rønde Andersen er 38 år og har været ansat som logistikchef hos Grameta siden 2008. Han er uddannet produktionsingeniør og har tidligere arbejdet som ingeniør ved Grundfos og Dantherm.
Krone Vinduer
Helle Bersang Orluff er pr. 1. april 2013 ansat som projektkonsulent med udgangspunkt fra kontoret i Aarhus.
Helle har tidligere været ansat hos bl.a. Protec og Bøjsø Vinduer og skal arbejde med salg og rådgivning målrettet arkitekter, entreprenører og tømrermestrer.
- Med ansættelsen af Helle har vi nu bedre mulighed for at bearbejde markedet i det sydlige Danmark og øerne. Helle har et indgående kendskab til vinduesbranchen, og vi gælder os meget til at se resultaterne af den styrkede indsats, siger projektdirektør Christian Olesen.
Pro Tec Vinduer
Finn Juhl er ansat som key account manager med ansvar for distrikt Sønderjylland og Fyn. Han er 51 år, uddannet bygningskonstruktør og har stor erfaring inden for facadeløsninger.
Sto Danmark A/S
Leverandøren af byggematerialer har oprustet i salgsafdelingen med to nye medarbejdere.
Jesper Andersen er ansat som salgskonsulent i Nordjylland. Han er bl.a. uddannet byggetekniker og har arbejdet med total- og fagentrepriser som projektleder i flere byggefirmaer.
Pelle Bach Bendtsen er ansat som salgskonsulent i Sydjylland og på Fyn. Han er uddannet bygningskonstruktør og har tidligere arbejdet som projektleder på flere tegnestuer og senest som salgschef i et typehusfirma.
Wieland Electric A/S
John Olsen er ansat som projektsælger. Han er 58 år og kommer fra en lignende stilling i tavlebranchen.