23948sdkhjf

Efter rekordår: Udvikler ser ind i presset avance

Fremadrettet vil topchef i FB Gruppen være endnu mere selektiv i valg af projekter

De seneste år har projektudvikleren FB Gruppen i gennemsnit afleveret 900 boliger om året. Og sådan ser det ud til at fortsætte. I hvert fald i år.

Koncernen er ifølge en pressemeddelelse således gået ind i 2023 med en pipeline på 270.000 kvm og en forventning om også i år at færdiggøre 900 boligenheder.

Sidste år førte udvikling hos ejendomsudvikleren, som holder til i Valby, til et historisk regnskab med et 2022-resultat på 548 mio. kr. mod 406 mio. kr. året før. Samtidig voksede omsætningen med over én milliard; fra 792 mio. kr. i 2021 til 2,3 mia. kr. i 2022.

Resultatet skyldes ifølge FB Gruppens ledelse dels investeringer på gunstige tidspunkter for flere år siden i grunde, der nu er realiseret med færdige byggerier samt periodisering af salg af færdiggjorte projekter og projekter opført i egen regning. Endelig bidrog en større andel af egne lejemål positivt til resultatet.

Men tiderne kan meget vel skifte.

Trækker op til uvejr

Gennem en længere periode har byggebranchen mødt kraftigt stigende omkostninger til både materialer, energi og renter, som vil påvirke resultatet for mange aktører i de kommende år.

– Ud over de omkostningsstigninger, som de fleste forbrugere og virksomheder har mærket det seneste år, vil nye politiske udspil til eksempelvis klima- og afkastkrav gøre, at avancen til udviklere som os forringes markant, siger adm. direktør Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen:

– De øgede klimakrav er vi helt klart parate til at imødekomme og yde vores bidrag til. Men sammenholdt med de øvrige faktorer, der presser vores indtjening, betyder det blot, at vi fremadrettet skal være endnu mere selektive med hvilke projekter, vi kan gå ind i for at gennemføre dem med tilfredsstillende resultat.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114