Niras vil fordoble staben på tre år
10 medarbejdere skal blive til 20 hos rådgivningsfirmaet i Nykøbing. En ny markedschef skal drive udviklingen.
Kontoret har ti ansatte, men ambitionen er at fordoble antallet af medarbejdere inden for tre år. Det fremgår af Niras hjemmeside.
- Vi har længe været stærke inden for rådgivning om vand, miljø, forsyning og infrastruktur, men vi sporer i øjeblikket og i fremtiden en markant stigende efterspørgsel inden for rådgivning på områder som infrastruktur, forsyningsteknik og klimatilpasning. Det gør, at vi har brug for flere dygtige medarbejdere, siger forretningschef fra Niras, Jens Brandt Bering.
Ny chef skal drive udviklingen
Kontorchef på rådgivningsfirmaets Nykøbing F.-kontor, Liane Lohse, bakker op om tendensen:
- Kontoret har brug for flere folk, og det er både dem, der kan markedsføre, og dem, der kan projektere, siger Liane Lohse.
Firmaet er derfor på jagt efter en markedschef, der kan drive denne udvikling.
Lokalt er Niras blandt andet engageret i det nye fængsel på Falster, tilsyn med Nykøbing F. Omfartsvej, certificering af Guldborgsund Forsyning, klimatilpasning for Guldborgsund Kommune og et kystprojekt på Lolland for Region Sjælland.
Derudover har NIRAS netop skrevet under på firmaets største anlægsprojekt til dato nemlig udbuds- og detailprojekteringen af jernbanen fra Ringsted til Rødby. Strækningen er 100 km lang, og mere end 100 medarbejdere skal beskæftige sig med projektet de næste mange år.