23948sdkhjf

Fredet, og så alligevel ikke: Ser på universitetskompleks igen

Fredningen af Aarhus Universitet er muligvis ikke sket på tilstrækkelig klart grundlag. Nu tages sagen op igen

En klage fra Bygningsstyrelsen, som ejer Aarhus Universitet, får nu Slots- og Kulturstyrelsen til at tilbagebehandle den fredning af det kanoniserede universitetskompleks, styrelsen traf beslutning om i sidste måned

Læs også: Disse dele af Aarhus Universitet fredes

Slots- og Kulturstyrelsen vil nu genbehandle fredningssagen, fordi styrelsen ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan fastslå, at fredningen er omfattet af den anvendte bestemmelse i bygningsfredningsloven om fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker, lyder det i en pressemeddelelse om beslutningen.

– Det er vigtigt for mig at understrege, at styrelsen fortsat mener, at Aarhus Universitet samlet repræsenterer overordentligt stærke arkitektoniske, landskabsarkitektoniske og kulturhistoriske værdier, som vi bør bevare, siger direktør i Slots- og Kulturstyrelsen, Jesper Hermansen og peger på, at Universitetet blev udpeget til den danske kulturkanon i 2006.

Den faglige vurdering af fredningsværdierne af bygningerne ved Aarhus Universitet - som både styrelsen og Det Særlige Bygningssyn deler og som var baggrunden for fredningen - er således uændret, understreges det.

– Men en fredning skal naturligvis ske på et fuldt korrekt og dækkende juridisk grundlag, og efter en genvurdering af den anvendte bestemmelse i bygningsfredningsloven er vi nu nået frem til, at centrale dele af den trufne fredningsbeslutning hviler på et hjemmelsgrundlag, vi ikke vurderer er tilstrækkeligt klart, siger Jesper Hermansen og understreger:

– Derfor har vi besluttet at trække afgørelsen tilbage til fornyet behandling.

Området blev indstillet til fredning sidste efterår med henvisning til, at Aarhus Universitet er "et arkitektonisk og landskabsarkitektonisk hovedværk og et enestående eksempel på et såkaldt park-universitet i Danmark".

Læs også: Efter flere års forarbejde: Nu inviterer Det Kongelige Teater håndværkere indenfor

Universitetet er særligt inspireret af de store amerikanske campus-universiteter, hvor det sociale og faglige flyder sammen, lyder det om det gule teglkomplekset.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.111