23948sdkhjf

Når sidste etape i udbygningen af Fynske Motorvej

Vejdirektoratet er i juli måned færdig, så der er tre spor på motorvejen over Vestfyn

De kommende måneder vil lastbiler med asfalt køre i pendulfart til Fynske Motorvej, og asfaltmaskinerne vil dampe derudaf for at få færdiggjort de sidste syv kilometer af udbygningen af Fynske Motorvej. 

Det er strækningen mellem Aarup og Ejby, der skal gøres helt færdig. Det sker til juli, og dermed vil års arbejde være afsluttet.

- Når dette asfaltarbejde er udført, når vi en stor milepæl, for så er vi helt færdige med sideudvidelsen af Fynske Motorvej med tre spor i hver retning hen over Vestfyn, siger projektchef Robin Højen Madsen i en pressemeddelelse.

Det nye slidlag bliver en klimavenlig asfalttype, som delvist består af genbrugsasfalt. 

Den egenskab, der gør asfalttypen klimavenlig, er, at friktionen mellem dæk og vej er reduceret sammenlignet med en traditionel asfalttype, hvilket giver en brændstofbesparelse for trafikanterne.

Selvom anlægsarbejderne umiddelbart er afsluttet til juli, fortsætter Vejdirektoratet med at være i området for at skærme vejen.

- Når asfaltarbejdet er gennemført i juli, er vi færdige med udbygning af Fynske Motorvej på vejarealet, men vi bliver i området, da vi blandt andet skal have sat støjskærme og vildthegn op udenfor motorvejen, siger Robin Højen Madsen.

Vejret spiller en rolle 

Vejdirektoratets entreprenør - M. J. Eriksson og Colas A/S - går i denne uge i gang med at forberede asfaltarbejdet mellem Aarup og Ejby. 

Sidst på ugen gennemføres en trafikomlægning, og i næste uge bliver den gamle asfalt fræset af. Derefter kan entreprenøren gå i gang med udlægning af ny asfalt. 

Dog er arbejdet meget vejrafhængigt, så der kan ske ændringer i tidsplanen, lyder det.

Asfaltarbejdet udføres ved at samle alle vognbaner i samme vejside, hvorved modsatte vejside kan færdiggøres i kun én arbejdsgang. Der vil være to farbare spor i hver retning og en hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Den første trafikomlægning sker torsdag den 20. april, hvor trafikken samles i de nordlige spor.

Når M. J. Eriksson og Colas A/S er færdig i den ene side – forventeligt omkring udgangen af maj – gennemføres en ny trafikomlægning, så entreprenøren kan gentage opgaverne blot i den modsatte side af motorvejen.

Fynske Motorvej

Omkring 75.000 køretøjer benytter dagligt Fynske Motorvej. Når udbygningen er helt færdig, sparer trafikanterne anslået 28 timer på årsbasis mellem Nørre Aaby og Odense V, hvis de kører i myldretiden. Det svarer til otte minutter om dagen.

Det er M. J. Eriksson og Colas A/S, som er entreprenører på asfaltopgaven for Vejdirektoratet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093