23948sdkhjf

Nedrivning og nybyggeri på blokken i Aarhus

67 fugtplagede boliger lader livet som led i udviklingsplan i Vejlby Vest

Nye almene og private boliger, nyt fælleshus og en styrkelse af naturen er på vej i Vejlby Vest i det nordlige Aarhus. Til gengældt bliver det et farvel til afdelingens 67 atriumhuse, der er i meget dårlig stand og derfor skal rives ned og erstattes med nye, tidssvarende boliger.

Midt i marts stemte beboerne i området, der hører under almene boligorganisation Alboa, ja til en ambitiøs udviklingsplan. Nu er det blevet Aarhus Byråds tur.

– Beboerne har taget et stort ansvar og været med fra de første ideer til arkitektkonkurrencen og udarbejdelsen af udviklingsplanen. Alboa og de øvrige almene boligorganisationer er vigtige for byens udvikling, og vi sikrer, at der tænkes bystrategisk, når vi renoverer og udvikler vores områder, udtaler Peter Hebroe, direktør fir Alboa, i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune, der sammen med Alboa er bygherrer på projektet.

Team P+P, der som navnet antyder har arkitektfirmaet P+P i front, vandt i august sidste år konkurrencen for udvikling af det almene boligområde. På holdet er også Lytt Architecture, Gründl Haahr Arkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører og Tri-Consult.

Bindes sammen med byen

Vejlby Vest er opført i 1974-76 som et alment boligområde, og som en ”by i byen”. Tiden har gjort, at området i dag står med bygninger, der skal renoveres, og udfordringer, der skal håndteres – blandt andet den omtalte nedrivning af de 67 atriumhusene.

Nedrivningen giver plads til 67 nye almene boliger, hvoraf de 20 ifølge udviklingsplanen opføres i to etager, mens resten opføres i ét plan. Samlet bliver der 6.840 kvm almene boliger. 

Hertil kommer nye private boliger på samlet 18.300 kvm.

Målet med planen er, at området fremover både kan fastholde nuværende beboere og få nye familier til at flytte til.

Udviklingsplanen, der nu er i spil, arbejder også med at området – forudsat lokalpolitikerne nikker anerkendende – får ny infrastruktur, som skal binde området bedre sammen med resten af byen.

Planen behandles på magistratsmøde mandag 17. april og i Aarhus Byråd inden sommerferien. Godkender byrådet planerne, forventes det, at arbejdet med at udarbejde en lokalplan starter medio 2023. Når lokalplanen er vedtaget, kan arbejdet gå i gang.

Krybekælder uden fugtspærre har kostet mange nedrivninger

De 67 huse er ifølge Århus Stiftstidende bygget som casalea-huse med en krybekælder uden fugtspærre, så det er let for fugt at trænge ind og op i huset. En renovering er mulig, men vil være meget dyrt i forhold til resultat.

Boligselskabet Civica på Fyn valgte tilbage i 2019 også nedrivning af 400 boliger i det sydvestlige Odense.

Den særlige hustype skød op i stor stil i 1970'erne og 1980'erne som et alternativ til de mange boligblokke, som blev opført på det tidspunkt. I løbet af ni år blev der opført 2.013 Casalea-huse over hele landet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125