23948sdkhjf

Krise og coronalån sender arkitektfirma i konkurs

Ejerne håber at køre aktiviteterne videre i eller anden form

Ledelsen i arkitektfirmaet, som indtil for nyligt hed Grønne & Jessen, har ikke set anden udvej for Varde-firmaet end at lade firmaet gå konkurs. Det skriver JV.dk.

– Det er krisen i byggeriet, der har gjort, at vi ikke kan afdrage, forklarer Jakob Grønne, den ene af to ejere, til avisen med henvisning til afdrag på coronalån.

Jakob Grønne og Leo Fyhring Jensen ejede ifølge CVR hver 50 pct. selskabet. Det var også ejerduoen, som indgav konkursbegæringen, og tirsdag i denne uge tog Retten i Esbjerg ifølge Statstidende arkitektfirmaet under konkursbehandling.

Konkursen koster de fire fuldtidsansatte i firmaet - to ansatte og de to ejere – jobbet.

Jakob Grønne udtrykker overfor JV.dk håb om, at det vil lykkes at køre arkitektfirmaet videre på den ene eller anden måde. Derfor skiftede firmaet navn fra det lettere genkendelige Grønne & Jessen A/S, Arkitekter M.A.A. til Selskabet af 5. april 2023 A/S. Det skete – som det nuværende navn antyder – to dage efter konkursbegæringen landede hos Retten i Esbjerg.

Tæt ved nulresultat

Hvordan de økonomiske forhold så ud i 2022 må vi vente med at få indsigt i lidt endnu, da senest tilgængelige årsrapport dækker 2021. Her præsterede firmaet et plus efter skat på beskedne 1.401 kr., som også fik kommentaren ”utilfredsstillende” i årsrapporten. Året forinden, i 2020, var der dog et underskud på 376.319 kr.

I foråret 2022 fik arkitektfirmaet omlagt sin finansiering, og man forventede på den baggrund af kunne gennemføre sine aktiviteter og afvikle gæld i 2022, fremgår det også af 2021-årsrapporten. 

Selskabet af 5. april 2023 A/S (tidl. GRØNNE & JESSEN A/S, ARKITEKTER M.A.A.)
Regnskabsår 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 2,203 2,583
Resultat af primær drift 0,170 -0,242
Resultat før skat 0,001 -0,475
Årets resultat 0,001 -0,376
Balancestatus 5,577 6,497
Egenkapital 0,487 0,485
Antal ansatte 4 4
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172