23948sdkhjf

Byggecenterkæde har genfundet væksten

Silvan har fremgang på toplinjen - og tilbagegang på bundlinjen

Efter tre år med toplinjedyk vendte væksten i fjor retur hos Silvan. Det viser et nyt regnskab fra byggecenterkæden, der for tredje år i træk kan bryste sig af et tocifret millionoverskud.

Mens omsætningen voksede fra 1,24 til 1,33 mia. kr., var der til gengæld tilbagegang på bundlinjen, hvor resultatet før skat lander på 63,8 mio. kr. mod foregående års 66,6 mio. kr. 

Mens resultatet dermed er 10 mio. lavere end budgetteret, er Silvan lykkedes med at realisere toplinjevæksten trods et fald i salget på 5 pct.

Af årsrapporten kan man læse, at de 7 pct. omsætningsvækst ikke mindst er hentet på de danske gør-det-selv-kunder, og særligt i årets første måneder var der tale om en betragtelig fremgang takket være 2021’s panemibetingede nedlukninger.

”Siden marts har effekter fra den russisk/ukrainske konflikt, løbende forsyningskædeudfordringer samt fortsat høj inflation har påvirket kundernes adfærd. I denne periode lykkedes Silvan gennemsnitligt med næsten at fastholde omsætningsniveauet i 2021,” skriver byggecenterkædens ledelse om resten af året.

En turbulent tid

Silvan, der i 2017 blev købt af tyske Aurelius, var i de følgende år en bragende underskudsforretning. 

Gennem tre år løb det samlede tab op i næsten 190 mio. kr., men i 2020 lykkedes selskabet med at vende foregående års minus på 110,5 mio. til et plus på knapt 40 mio. kr., og siden har kæden fastholdt de tocifrede millionoverskud.

Også på chefgangen har der siden Aurelius’ overtagelse været turbulens, og Klaus Dolmer, der ved udgangen af maj 2022 indtog rollen som adm. direktør, er fjerde mand på topposten. 

I 2019 overlod Jens Lien posten til en duo bestående af Jan Beck og Morten Juhl, men der gik ikke mere end 60 dage, før Morten Juel i al ubemærkethed forlod posten, da makkerparret ifølge Jan Becker ikke var enige om præmissen for retningen af samarbejdet. Således svingede Jan Becker de følgende år stafetten alene, indtil han i starten af 2022 overlod direktørkasketten til Mathias Kerp, der mindre end fire måneder senere var fortid på posten. 

Siden udgangen af maj har Klaus Dolmer, der inden forfremmelsen havde rolle af finansdirektør, bestredet topposten, og forventningen er, at byggecenterkæden også på regnskabsfronten går en mere stabil tid i møde.

Når det kommer til indeværende år, forventer Silvan, at nye butiksåbninger og stigende onlinesalg vil skubbe yderligere til toplinjen, der forventes at lande i niveauet 1,35-1,4 mia. kr., mens årets resultat forventes at ramme 50-60 mio. kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125