23948sdkhjf

Københavnsk entreprenør: Omsætter nu for en halv milliard

Det er ikke kun på toplinjen, at Hovedstadens Bygningsentreprise A/S vokser, også ordrebeholdning er blevet større hos den københavnske entreprenør

Det er rundt omkring trænge tider i byggeriet, men det er ikke noget, som afspejler sig i årsrapporten fra Hovedstadens Bygningsentreprise A/S.

Virksomheden, som holder til i Greve syd for København, har i dag omkring 170 ansatte og beskæftiger sig med blandt andet udskiftning af tag og vinduer, energioptimering og facaderenovering.

I årsrapporten fremgår det, at Hovedstadens Bygningsentreprise A/S i 2022 omsatte for 508 mio. kr., og dermed hæver de deres toplinjen med over 100. mio kr.. Et resultat, som de selv beskriver som "tilfredsstillende" i rapporten.

Også på bundlinjen har der været fremgang. Her vokser den københavnske entreprenør med cirka 1.5 mio. kr., efter resultatet før skat i 2022 endte på knap 20 mio. kr.

Stor ordrebeholdning

Hovedstadens Bygningsentreprise A/S blev etableret tilbage i 1982. Dengang var ambitionen at skabe en forretning med fokus på at renovere tage i hovedstadsregionen.

Virksomheden har siden udvidet paletten. Med en egenproduktion på 160 håndværkere - tømrere, murere og blikkenslagere - udfører man i dag renoveringer i millionklassen.

Hovedstadens Bygningsentreprise A/S skriver selv, at de i indeværende år forventer, at både omsætning og resultat forbliver på samme niveau som i 2022, hvis ikke det vokser.

Derudover fremgår det også, at man kigger ind i en "historisk stor ordrebeholdning" på en halv milliard.

I december kunne selskabet også bryste sig af at have indgået én af sine største kontrakter nogensinde. En hovedentreprise til 116 mio. kr., hvor Hovedstadens Bygningsentreprise skal stå for store dele af renoveringen i den almene boligforening Husumgård i Brønshøj.

HOVEDSTADENS BYGNINGSENTREPRISE A/S
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 508,047 401,669
Bruttofortjeneste 74,466 65,139
Årets resultat 15,270 14,101
Balancestatus 152,918 129,206
Egenkapital 59,833 51,562
Resultat før skat 19,917 18,563
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094