23948sdkhjf

Rockwool sender ekstra millioner til krigshærgede Ukraine

Med ny fond har isoleringsgiganten nu øremærket 280 mio. kr. til genopbygningen af Ukraine. Samtidig gentages argumenter for at blive i Rusland

Isoleringsgiganten Rockwool afsætter ekstra 100 mio. kr. til genopbygningen af Ukraine.

Ved selskabets generalforsamling onsdag nikkede aktionærerne ja til forslaget om de ekstra støttemillioner.

Beløbet tildeles Fonden for genopbygning af Ukraine, som har til formål at yde støtte til relevante projekter og tiltag dedikeret til genopbygningen af Ukraine og til ukrainske flygtninge.

Det trecifrede millionbeløb følger efter de 100-200 mio. kr., som Rockwool ved en ekstraordinær generalforsamling i august fik grønt lys til at afsætte til Ukraines genopbygning

https://www.licitationen.dk/article/view/865011/rockwoolaktionaerer_godkender_donation_til_ukraine

Ud over at bidrage med økonomisk støtte og produkter til genopbygningsaktiviteter i Chemihiv regionen, nord for Kyiv, vil selskabet engagere sig i at designe og projektere bygningerne i samarbejde med de lokale myndigheder, lød det dengang fra stenuldsgiganten.

Siden den ekstraordinære generalforsamling har Rockwool anvendt cirka 20 mio. kr. af det godkendte beløb på primært indkøb og levering af telte, generatorer og varmeapparater til borgerne i byen Chernihiv.

Situationen i det krigsramte land betyder dog, at der endnu ikke er sat gang i byggeprojekter, men selskabet er i tæt dialog med myndighederne i Chernihiv-regionen og forventer at større byggeprojekter snart vil kunne påbegyndes, fremgik det af invitationen til generalforsamlingen.

Opretter genopbygningsfond

For at adskille genopbygningsindsatsen i Ukraine fra den daglige drift af selskabet har Rockwool besluttet at stifte ”Fonden for genopbygning af Ukraine”, som har til formål at yde støtte til relevante projekter og tiltag dedikeret til genopbygningen af Ukraine og til ukrainske flygtninge. Fonden kan derudover yde støtte til andre almennyttige eller velgørende formål, hvis fondens primære formål ikke eller kun vanskeligt kan opfyldes, lyder det også i invitationen.

I forbindelse med stiftelsen af fonden er tildelt resten af det tidligere godkendte beløb på 200 mio. kr. til fonden.

Med de ekstra 100 mio. kr., der blev afsat ved onsdagens generalforsamling, er den samlede tildeling til fonden 280 mio. kr.

Gentager Rusland-argumenter

Som det har været svært af overse, bliver Rockwool stadig kritiseret voldsomt for at fastholde sin aktiviteter i Rusland og ikke som mange andre selskaber sælger elle på anden vis forlade landet.

Isoleringskæmpens fire fabrikker i Rusland har siden forår kørt selvstændigt uden at modtage forsyninger, reservedele eller støtte.

Bestyrelsesformand adresserede kritikken på generalforsamlingen onsdag, skriver Market Wire ifølge Sydbank.

Fra talerstolen lød mange af de argumenter, selskabet tidligere har ytret omkring aktiviteterne i Rusland. At forlade landet vil sende en milliardgave til regimet, at sælge de russiske aktiviteter vil ikke ændre noget, at da de kan fortsætte selvstændigt og en flytning giver ikke mening, da det tager tid. Endelig vil det at springe fabrikkerne i luften blive betragtet som, fremhævede Thomas Kähler.

- At forære russerne de store værdier vil ikke bidrage til at afslutte krigen hurtigere. Ved vores ejerskab gør vi det, der er mindst godt for det russiske regime, udtalte bestyrelsesformanden ifølge Sydbank.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118