23948sdkhjf

Så er der snart stort VVS-træf i Odense

Det er 16. gang, at VVS-messen bringer kunder og leverandører sammen til tre dage med faglighed, nyheder og netværk

Installationsbranchen spiller allerede en vigtig rolle i den grønne omstilling og fremover vil især VVS-installatørerne og branchens leverandører i stigende grad skulle leve op til den stigende efterspørgsel efter energirigtige og bæredygtige løsninger.

Disse udfordringer vil også afspejle sig på det store VVS-træf, VVS’23, i Odense Congress Center i dagene 24.-26. maj.

Den grønne omstilling har nemlig længe været i fokus i Danmark, men energikrisen har givet udviklingen et kæmpe skub, og det mærker man i VVS-branchen, hvor det også er grønnere produkter, der står forrest på hylderne hos VVS-forhandlere.

– Vi ser en bevægelse, hvor vi i stigende grad ønsker at komme af med olie og gas, og dermed udskifter vi vores energislugende produkter til mere energieffektive løsninger. Det giver et forventeligt fokus på udvikling af teknologier, der ikke er afhængige af en tredjepart, siger Per Rømer Kofod, adm. direktør i VELTEK og medarrangør af VVS’23-messen, som er Skandinaviens største fagmesse inden for vand, varme, sanitet, ventilation og indeklima. Messen har i år samlet mere end 170 udstillere.

– Grøn energi, der tidligere blev betragtet som et tilvalg eller et alternativ, bliver nu set som løsningen – og den udvikling forventer vi at kunne se en effekt af på den kommende VVS-messe og de produkter, man vælger at have fokus på, fremhæver Per Rømer Kofod.

Artiklen er en del af temaet AUTORISERET.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079